
Jens Rasmussen 1967 - summer of love 314 sider Tiderne Skifter Vi vil have dem til at glemme hverdagen og til at sætte en anden i stedet, nemlig den hverdag, de går og drømmer om. En dag man vågner op til med glæde, en dag man selv er 100 procent herre over. Nok et af de væsentlige budskaber, her manifisteret af den dengang kendte gruppe, The Beefeaters, der opførte adskillige psykedeliske rockshows på Bakken i København.l Trips med stofferne, musikken, kærligheden osv. osv. skulle udvide folks bevidsthed og mere og mere tage magten i eget liv. Som alternativ til en konventionel, konform, på forhånd udstukket tilværelse. 1967 var året hvor blomsterne over store dele af verden og i særdeleshed i visse miljøer hang lavt i stedet for grå skyer, der blot var et led i ensretningen og udnyttelsen af folket. København var med på bølgen, ligesom London og San Fransisco. Der er ikke meget, som skete på musikscenerne, som ikke er med i bogen her. Fra side 1 til side 300 vrimler det med navne på de musikere, der var en del af det store 1967-show. Fra Jefferson Airplane til Grateful Dead. Fra Ken Keasey til Allan Ginsberg. Fra Thøger Olesen til poppladet Børge. Fra Brøndby Pop Klub til Helle Helmann. Der næsten er en gennemgående figur i bogen, lige lovlig meget måske. Fra hippi-bevægelsen til den konkrete modstad mod Vietnamkrigen. Fra Velvet Underground til Beatles. (Hvor John Lennon iøvrigt et sted bliver nænt som en der fik gravet sig op fra sin depression. Spøjst). Fra Doors, til Birds og Buffalo Springfield. The Who, Hendrix, Janis Joplin, Montery Pop, Pink Floyd. En skøn sammenblanding af ting, som rigtig mange kæmpede for, altsammen ingredienser til en bedre og friere verden. Andre lukkede øjnene, eller anede ikke noget nyt var på vej. Andre igen kæmpede bare imod. Analyser og historiens bagkloge lys fortæller os nu, at meget af det, der skete dengang i 1967, den bløde og den alternative og den stofledsagede musik med deraf følgende fordømmelser fra det bestående samfund og alle razziaerne og anholdelser; det var banebrydende og en del af årsagen til, at vi idag har et samfund, der er anderledes frit og fritænkende end for de nu 40 år siden. Jens Rasmussen har foretaget en enestående research til bogen. Den har vi godt af at læse. For den er i navne og begivenheder udkrystalliseret netop på en måde, der giver os indtryk af, hvor dejligt, det hele var, og hvor kaotisk det hele var. Kaos før orden, siger man. Årstallet 1967 står for mange printet i bevidstheden, hvor det hele startede. IKKE 1968 med sit ungdomsoprør og diverse demonstrationer. Næ 1967 der løb foran alting. Og hvordan og hvorfor; det er lykkedes forfatteren at få godt ned på papiret.
|