Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Den der finder sin plads tager ikke en andens PDF Udskriv Email

 

 Bog, indbundet Den der finder sin plads tager ikke en andens af Tomas Sjödin

 

Tomas Sjödin
”Den der finder sin plads tager ikke en andens”
207 sider
Boedal

Man kan sætte tingene på plads, og en dag falder også brikkerne på plads, men om det giver en plads i solen, er ikke givet. I gamle dage kunne man løbe af pladsen, men det var aldrig på sin plads, og man kom så automatisk til at vige pladsen for en anden. Det afgørende er imidlertid at være på sin plads eller at finde sin plads, som præst, forfatter og foredragsholder Tomas Sjödin betegner det i endnu en af sine velskrevne bøger med den lange titel Den der finder sin plads tager ikke en andens. Bortset fra, at der mangler et par kommaer i titlen, så er det en god betegnelse, for den trang, det formål eller den eksistentielle berettigelse, som vi alle har eller drives af i vores liv, og det bliver i bogen understreget, at det faktisk er selve meningen med at være menneske, at man finder sin plads. Der bliver stillet en masse spørgsmål om den plads, den rette hylde, sit livs ja og i det hele taget den kraft, der sættes i bevægelse, når det rette menneske lander på den rette plads, og der kommer også mange gode svar på samme spørgsmål. Åbenbart er der plads til os alle, for noget tyder på, at hvis vi finder omtalte plads, så er der en garanti for, at vi ikke samtidig tager en andens.

En tvillingesjæl

De kapitler, jeg særlig går i dybden med i bogen, er dem, der handler om at finde sin sjæls tvilling eller navnebror. Jeg er selv tvilling, så jeg har naturligvis ofte grundet over, hvad det betyder for et menneske at blive født samtidig med et andet, at have hele livshistorien til fælles, hvilket man normalt kun har med sin far og mor, fordi de ser en lige fra fødslen, og hvad det gør ved ens identitet. Man overvejer, om man bare er en ud af to, om man en bedre eller dårligere halvdel af den anden, og om man er mere uselvstændig, mere afhængig og mere ufuldendt end alle dem, der er født ene og alene. Samme refleksioner har Tomas Sjödin haft, ikke fordi han konkret er tvilling, men fordi hans navn betyder tvilling: ”Jeg tror, det begyndte med navnet. Og fortsatte med en gammel længsel efter at få noget mere at vide om den mest misforståede af Jesu disciple, Thomas, min navnebror.” (11).

Navnet, betyder ikke tvivleren, som det ofte hævdes, fordi Thomas var den discipel, der tvivlede på, hvorvidt Jesus faktisk var opstået fra de døde, og først anerkender det, da han rører ved Jesu sår, ellers også simpelthen som følge af, at Jesus appellerer til Thomas’ tro. Thomas eller Tomas betyder tvilling, og den bibelske tvilling vil den nutidige præst gerne gå i fodsporene på, og det bliver en ganske lang rejse såvel konkret som mentalt. ”Som tvillingesjæl hægtede jeg mig på ham uden at have nogen anelse om, hvor det ville føre mig hen. Jeg begyndte at lege med tanken om, at jeg var hans tvilling. I tvivl og i tro. Jeg besluttede mig for at lade ham blive en samtalepartner om alt fra ambivalens til eventyr. Og at forsøge at finde et mønster i det, der skulle vise sig at være hans historie: fra at stå på sidelinjen til at blive brugt i en tjeneste for noget meget større, end han nogensinde havde kunnet ane.” (13). Man aner selv, at forfatteren ser nogle modsætningsforhold i tvillingeforholdet, idet der er tale om tro og tvivl, om ambivalens, om at blive noget større fra at have været blandt de mindste.

 

En ensom vandring

Der er noget med tvivlen, men også med selvtilliden, som man skal arbejde ihærdigt med på sin vej imod at finde sin plads i livet, og det er ikke en hyggelig spadseretur med vennerne op af en smuk boulevard, men tværtimod en ganske ensom vandring brolagt med mange forhindringer og vanskeligheder. Ikke desto mindre anbefaler præsten Sjödin, at man tager den ensomme vandring, fordi den er vejen til at finde den vigtige livsplads. Thomas er et godt billede på, at en sådan vandring kan svare sig og giver resultat, for selvom han tvivler, så er det en konstruktiv tvivl, og han går ikke i stå på grund af tvivlen, men er i stadig bevægelse imod det afgørende mål, og som sådan ser forfatteren den bibelske figur som sin tvilling. Sjödin har selv oplevet så meget grumt i livet, at man undrer sig over, at han stadig har mod på samme, for han har mistet to sønner og en god ven, og sidstnævnte mistede livet, fordi Sjödin mistede herredømmet over bilen, i hvilken denne bedste ven sad. Tvivlens natur er dog, ”at se sagen fra to sider” eller ”se tingene i et andet perspektiv”, som det forklares i bogen, og det er tvillingens kendetegn at være tvedelt, dobbeltsidig eller i to sind.

 

Den ensomme vandring kan gøre stærk, og det markeres i et smukt vers, som forfatteren finder i sit gamle kontor:

”Han kæmpede mod sin tvivl og fik ny kraft.

Han ville ikke miste sin gode dømmekraft

Han stod imod alle hjernespind

Og besejrede dem.

Derved fandt han til sidst en tro,

Der var stærkere end hans egen.” (30).

 

De to Tomasser har ikke brug for, at læse en selvhjælpsbog for ensomme vandrere eller at nogen fortæller dem, hvordan de skal reagere i livet eller tackle deres problemer, men de har brug for nogen at følges med og reagere sammen med, og derfor er det godt med en tvilling eller simpelthen et fællesskab, hvor vi er sammen uden nødvendigvis at gøre det samme.

 

Et sjæleligt hjemsted

”Jeg har fulgt i Thomas’ fodspor, så langt jeg har kunnet. Forsøgt at lytte til hans historie. Hvor der har manglet nogle brikker, har jeg opfundet dem, og følelse af slægtskab, endda tvillingeskab, er bare vokset. Nu vil jeg gerne have, at han lytter lidt til min historie, jeg som er hans navnebror og nutidige efterfølger.” (111), og det gør vi så i resten af bogen, og det er også interessant. Det skal dog anføres, at når den gode præst har skrevet en del bøger, der har mange af de samme pointer, så bliver der også nogle gentagelser, som man kan blive lidt træt af. Forfatteren fortæller om en episode, hvor han siger nej tak til en kørelejlighed, fordi vi i vort samfund er blevet vant til, at det er bedst at klare sig selv, og tilsvarende gentager han en udtalelse fra en kvinde, der siger til ham, at han bliver brugt. Jeg tænker, at Sjödin har mange gode bud på de eksistentielle vilkår i vort liv, hvor han mestrer netop at bruge sig selv, men at han måske så småt skulle skifte emne og fokus, så ikke det bliver for stereotypt med tiden.

 

Jeg savner, at Sjödin inddrager andre tænkere, som har eksistensen på dagsordenen, og her tænker jeg ikke mindst på Søren Kierkegaard, fordi det lidt svæver i det uvisse, hvorvidt Kierkegaards begreb med at finde sig selv ækvivalerer med Sjödins at finde sin plads. Umiddelbart virker det ikke som to paralleller, men i min optik er Kierkegaards selv en forudsætning for overhovedet at kunne træde i karakter som menneske, og det må vel være at finde sin plads, skulle man mene. Det kunne også være interessant at se på Aristoteles’ idé om at bruge sine potentialer eller talenter i bystaten eller fællesskabet som forudsætning for at blive lykkelig, og man kunne spørge forfatteren af bogen, hvorvidt man bruger sine evner på den omtalte plads eller om de to ting er uafhængige af hinanden. Kan man finde sin plads, selvom man ikke nødvendigvis gør det, man er god til og glad for? Det ville Aristoteles ikke mene og heller ikke jeg, men evnernes plads i forhold til livets plads bliver ikke rigtig udfoldet. Det afgørende for forfatteren har altid med troen at gøre, for som han siger sidst i bogen: ”Man kan ikke leve af tvivl, mens man kan leve af tro. Tvivlen er vigtig. Troen er livskraft.” (204), og det gør det muligvis lidt vanskeligt at drøfte eksistensen i forhold til andre tænkere, fordi troen jo ikke kan diskuteres.

 

 

Anmeldt af Lise Søelund, forfatter og idéhistoriker