Anders Fogh Rasmussen
Viljen til at lede
312 sider
Politikens Forlag

Det er som om, Anders Fogh Rasmussen berømte ord Der er ikke noget at komme efter indhenter ham i denne bog. Skulle vi give denne anmeldelse en overskrift, ville vi kalde den Der er ikke meget at komme efter.
Bogen er en lang gang idyllisering af favoritlandet USA, så stor en idyllisering, at man kan undre sig over, at Anders Fogh ikke lægger an til at få købt et hus derovre og emigrere.
Hans forsøg på at hylde Amerika som verdens ubestridte leder i fortid, nutid og fremtid, falder fuldstændig på gulvet med et patetisk klask.
Der er ikke ende på at give plads til USA som den nation, der skal gå forrest, og at landet og dets politikere virkelig har modet på at stå op imod ondskab og terror i verden.
Videre er det et forsvar for at gå ind i krigene sammen med USA. Han anerkender, at forløbet bagefter er forløbet uskønt, men at man da i hvert fald kom den brutale diktator Saddam Hussein til livs.
Umiddelbart er det meget svært at se berettigelsen af bogen. Klart nok vil en tidligere statsminister og NATO-chef kunne score mange millioner på bøger, skrifter og foredrag. Men indholdet i den her udgivelse er altså til at overse. Og tilføjer ikke noget væsentligt i en debat, der burde kunne være meget mere nuanceret, når en statsmand og øverste politiker for alliancens væbnede styrker har udtalt sig.
Spild af tid at kigge på billeder af en tidligere dansk statsminister og en George W. Bush.
Hvad skal vi dog med dem? Der er rigeligt af dem, og de hører hjemme på Anders Foghs kaminhylde.
Bogen bliver en parantes i historien.