Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Gadedreng i jakkesæt PDF Udskriv Email

Bog, indbundet Gadedreng i jakkesæt af Kasper Kronenberg

 

Kasper Kronenberg
Gadedreng i jakkesæt
312 sider
Politikens Forlag

 

Det her er en af de biografier, der bevæger en. Man bliver rørt. Følelsesmæssigt påvirket.
Det er en bog med skarpe rekonstruktioner og dokumentariske skildringer af stærke forløb i den danske finansverden for 20 år siden og til nu, hvor Jyske Bank er en af de helt store spillere i den del af erhvervslivet.
At direktøren for det hele, Anders Dam, først sagde nej til at medvirke i bogen og så ja, det kan man gisne om årsagerne til. Forfatteren havde vist planer om at udgive bogen uanset hvad. Men at Anders så i sidste øjeblik alligevel accepterede en vis medvirken, det er vist en gevinst for bogen. Også selv om han måske følte sig presset.
Den er ganske vist blevet generelt lovlig finansielt orienteret og skitserer side op og side ned om bankers overtagelse af hinanden, forløb forud og siden om finanssektoren, forbindelser, styrker ved den ene og den anden side og medarbejdernes angst og frustration over, at det gamle Jyske Bank forsvinder, og at ansvaret bliver taget fra dem osv osv.
Men det stærke kort på bogen er beskrivelsen af Anders Dams barndom og ungdom.
Han var vist en lille følsom dreng, der udviklede sig til noget af en tough guy, der lærte at forsvare sig og slå på tæven og endte op med ikke at være bange for nogen. Det skulle komme ham til gode mange år senere, da han blev en af de tunge drenge i bankverdenen.
Beskrivelserne af Anders i studietiden er skægt at læse. Man genkender sig selv på godt og ondt og kan identificere sig med tankerne om fredagsbarerne med udflugter til Tandlægehøjskolen med de mange sygeplejersker, diverse nedsatte udvalg til langt senere i livet at arrangere julefrokoster, forvirringen om hvad han skulle bruge sine studier til og Anders´ søgen politisk.
Opfindsomheden fejlede heller ikke noget, da Anders og gode venner søsatte Samarbejende Økonomers Sekretariat, der var en glimrende måde at signalere vigtige funktioner i arbejdstiden, bl.a. når man skulle lave indbydelser til den årlige julefrokost.
Kasper Kronenberg formår i sådanne sekvenser at få legebarnet og festaben Anders Dam vist frem. De datoer for en sommerfest, der omhyggeligt altid bliver fundet, men som til gengæld aldrig bliver afholdt, det er en vigtig del af bogens humor og charme. Vi ved jo alle udmærket godt, at travle forretningsfolk næsten umuligt kan samles flere gange om året til faste selskabeligheder, men det er en del af showet, at man vedtager, at nu SKAL det være, og så fiser det ud i sandet alligevel. Bedre held næste år  . . ., så er der nok et bedre program ha ha.
Vi er også med, at Anders Dam som helt ung sidder på rektors kontor på gymnasiet og får at vide, at nu må han tage sig sammen for at gennemføre, og at rektor ene mand kæmpede for ham på lærerværelset, så han kunne få lov at blive.
Vi er også med, hvor den kulinariske del af tilværelsen hos Anders Dam og hans studiekammerater ikke følger de gastronomiske højder, men at tiden hellere bruges bøjet inde over et skakbræt og med en lille buisness omkring sømænds selvangivelser.
Senere brugte han sin tid på at undervise yngre studerende. Og lavede business på forskellig måde. 
Vi er også med, da Anders Dam dumper til sin cand.oecon.-eksamen, og endnu tidligere er vi med, da han i arbejderhjemmet i Aalborg på forskellige måder måtte se sin elskede mor slås med psykiske ubalance.
Der er mange ting, der taler imod Anders Dams vej mod en topchef i det danske erhvervsliv, men der er også mange ting, der taler for. En god forstand, en stædighed, en laden-stå-til, når det skal til, en god evne til at relatere. Alt det formår forfatteren at få frem i en bog, der trods det sjove og følelsesladede er blevet lidt for meget bank og en smule for lidt Anders. Når det nu skal være.
Men en bog der giver et godt billede af, hvordan en lille enfant terrible som Anders fortsætter en delvis opkomling som Jyske Bank frem til storslag på den kapitale mark.