Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Den inderste fare PDF Udskriv Email
 
 Den inderste fare af Birgithe Kosovic
 
Birgithe Kosovic
Den inderste fare
Politikens Forlag
300 sider
 
Tak skal vi have for en spændende bog. Rigets sikkerhed, Danmarks fremtid, og farerne ved, at en stormagt reelt har overtaget magten i Danmark. Alt får frit løb i denne formidable thrller. 
På overfladen handler den om et Danmark, der i 1940 bliver besat af Nazityskland. Da det sker vender kongen og statsministeren sig mod én mand, som får den fulde tillid til at føre landet mest helt og sikkert gennem krigen: Erik Scavenius.
Først vil han ikke, så siger han alligevel ja, og det ender med, at han må indordne sig totalt under det store land mod syd.
Undervejs i portrættet af Scavenius, der med en vis naturlighed er udskældt for både det ene og det andet, bliver man som læser stillet over for en række dilemmaer og meget profetiske spørgsmål:
Hvad gør man, når man forsvarsløst står over for en fjende, hvor dybt må man bøje sig for totalitær magt, og hvor går grænsen mellem underkastelse og integritet.
Samarbejde.
Spørgsmål som vi kan stille os selv i en hverdag, der Danmark rundt består af familier, der ikke kan finde ud af det sammen.
Vi bliver ført tilbage til historiske begivenheder i Hitler-tiden, herunder de store taler, som føreren holdt. Og vi bliver det på en måde, så spændingsniveauet er absolut, sproget mundret og researchen ser ud til at være lykkedes ganske, ganske godt. 
Bogen er særdeles aktuel, idet vi må erkende det faktum, at vinder Trump det amerikanske præsidentvalg til november, så må vi kontant leve med en tussel fra øst, der er noget større end den, vi hidtil har måtte sande i ly af NATOs og USAs øjeblikkelige støtte.
Birgitte Kosovic er rigtig god til mundrette dialoger og en passant stemningsbeskrivelser på de forskellige lokaliteter som Dyrehaven, Prinsens bro ved Christiansborg og Amalienborg og andre steder i det kongens københavn.
Spændende, spændende.