Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Med FN på fem kontinenter PDF Udskriv Email
 
 
 
Finn Reske-Nielsen & Bodil Knudsen
Med FN på fem kontinenter
368 sider
Frydenlund
 
FN har altid været så langt væk.  For mange er det stadig sådan, at FN er nogle fredsbevarende styrker rundt om i verden, eller at nu er Mogens Lykketoft indehaver af en høj stilling i New York.
Derfor er det rart med en bog som denne, der i ord og billeder trækker det hele lidt mere ned på jorden og gør FN til en del af vores verdensbillede og en tilsyneladende vigtig brik for menneskeheden.
Forfatterne har i rigtigt mange år arbejdet for FN på forskellige planer og tegner derfor naturligvis billedet af FN set fra set fra de ansattes synspunkt, altså i jeg-form, en slags rejsebeskrivelser kloden over.
En interessant måde at lave orientering på, nærmest en slags blog, en dagbog om "arbejderne" i FN; meget letlæseligt og ledsaget af flotte billeder, der "menneskeliggør" FN.
Der er reelt mennesker, der får gode oplevelser ud af at arbejde for de forenede nationer. 
Vi bliver taget med lige fra afrejsen fra Danmark, hvor Finn dårligt nok ved, hvor han skal hen, hvor Zambia ligger, og hvad han skal lave Vi er med, da de udsendte sammen med flygtningene får besøg af både Poul Hartling og Anker Jørgensen, vi er med ved forhandlingsbordet, da en lokal forretningsmand beslutter sig at støtte en skole med computere, og vi er med, at topfolkene i FN mødes under stor formalitet.
Efter gennemlæsning af bogen har vi fortsat indtrykket af, at FN er en stor klods fyldt med bureaukrati og totalt topstyret, men samtidig får vi indtrykket af, at der bliver skabt rammer for, at idealister og engagerede mennesker kan tage ud verden over for at forsøge at gøre en forskel.