En sjov måde at blande privatpersonen privatdetektiv Dan Sommerdahls søgning efter sin far sammen med opklaringen af et sandsynligt mord. 
Anna Grue er jo, hvad Anna Grue er, en superprofessionel forfatter med en enorm læserskare, hvilket man udmærket forstår. Mere skal der ikke siges om det.
Det er således livsbekræftende, at hun denne gang har fundet ud af at lade de mere alment menneskelige træk som abstraktion og forvirring skinne igennem. Så vi som læser identificerer os med noget, vi ganske udmærket kender. Rutinen i en dagligdag, et arbejde der skal gøres, men som bliver gjort overfladisk, fordi vore tanker altså er på noget, der bare er så så så vigtigt for os det sted i livet: Giftemålet, elskerinden, barnets første skoledag, mors tilstundende død, whatever, når sindet flagrer, så gør det det, fordi det har behov for det, og så kan livet ikke længere skemasættes.
Læser man bogen med det for øje, og læser man mellem linjerne og overenover om Dan Sommerdahls behov for at trække stikket, så vil man nyde læsningen endnu mere. For det ender nemlig med, at den længsel og behovet for at trække stikket netop er med til opklaringen, forløsningen af en gåde. Og på den måde mødes enderne, og livet har sin egen cyklus. Beskrevet på en snild og varm måde af Anna Grue.