Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Superwoman PDF Udskriv Email
 
 
 
 
Anette Ellegaard
Superwoman
295 sider
Egern & Co.
 
Man kan undre sig lidt over, at genudgivelsen af Superwoman hedder netop Superwoman. Begrebet passede måske, da bogen udkom første gang i forrige årti, hvor der var mere tryk på kedlerne, og kvinder skulle være noget strømlinet. Men ikke helt idag. Og at superwoman skulle være en følelse, kan man godt blive i tvivl om, før man når til første side. Er det ikke mere præstationskrav fra omgivelserne.
Kommer man ind i bogen, omfattes vi imidlertid af mange, forsonende træk, der gør, at man tænker, hold da op, forfatteren har virkelig fat i noget af det rigtige og det menneskelige, som i sidste ende KUNNE føre til, at den enkelte kvinde - eller man for den sags skyld - bliver den bedste Super - den bedste udgave af sig selv. 
Enkelte sætninger, enkelte uddrag fra bogen bliver stående på nethinden længe efter, at man har lukket den, og tager man fat i den enkelte sætning, er det som om, at den breder sig i sindet; det ene tager det andet med sig, og vupti, så kan man lige pludselig noget helt andet end tidligere, og så har man adgang til en ny udgave af sig selv, og dermed kan et nyt liv begynde.
Det er egentlig helt godt gået af forfatteren.
Bare den her om temaet lysten og behov.
Mange af os tror, at lykken kommer af at gøre det, vi har lyst til. Men det er ikke rigtigt. Lykken kommer af at gøre det, vi har behov for.
Så sandt som det er sagt. Undertegnede anmelder har forsøgt sig med denne ene sætning i nogle uger, og vi skal hilse og sige, at det er rigtigt. I store og små sammenhænge. Nogle gange bliver man nødt til at undertrykke sine umiddelbare instinkter og følelser for at blive stærkere og dermed lykkeligere. Sagt med de gamle ord: Det, man ikke dør af, det gør en stærkere. Altså selv om man ikke umiddelbart får sagt, hvad man har på hjerte, selv om man ikke umiddelbart får den rejse, man har lyst til, selv om man ikke umiddelbart vinder den andens hjerte, så har man måske i større udstrækning vundet sig selv. Og dermed adgangsbilletten til større frihed og glæde.
Flot sagt i en enkelt sætning.
Sådan er det mange, mange steder i bogen. 
Ta´ en ting af gangen.
Jo, jo, vi ved det jo godt. At det er uhyggeligt stress-skabende at skulle overskue det hele, at skulle indtage flere trin af gangen. Overskue at skulle skrive en hel bog eller komme igennem en hel fødsel. Så tænk på én side af gangen eller én vé af gangen.
Jamen, det er jo så enkelte. Hvorfor er der ikke nogen, der har sagt det på den måde før?
Vi kender det f.eks. fra vore egne boganmeldelser. Når motivationen svigter, skriver forfatteren, er det tit, fordi vi fjerner fokus fra det, der er lige nu og her, og prøver at overskue det hele på én gang.
Når vi sidder med 30 bøger, der skal anmeldes på en uge, det kan jo tage pusten fra enhver. Men når vi her på redaktionen nøjes med at tænke på, at her ligger en indbydende på, og vi skal KUN anmelde den, så glider det hele meget lettere.
Glæd dig hver gang et nyt trin er passeret. Inden du ser dig om, er det umulige sket. Du nåede det hele alligevel.
Der er så umiddelbart lige et par modsætninger i bogen eller tre, for et andet sted skriver forfatteren, at man kan blive nødt til at vælge og erkende, at man ikke kan nå det hele. Og at man ikke forlods kan kontrollere sig ud af alt. Man skal her lidt dybere ned i teksten for at finde ud af, at kigger man på sine to-do-lister udelukkende med venstre hjernehalvdel - den rationelle - og lukker af for den højre, den følelsesmæssige, og så opstår problemerne. En måde, mener forfatteren, at komme ud af det dilemma på, er at kaste terninger, og lade tilfældighederne råde over, hvad man nu skal lave. Så man altså bliver tvunget til at opgive sin kontrol og må indrette sit liv på, hvad de 1-6 øjne på terningen nu fortæller.
Det kan vi godt se en fidus i. Den har vi så ikke gennemprøvet, men det er helt sikkert en metode til at gennembryde pansret af forsvar og kontrol og dominans, som rigtig mange af os lider under, og som gør livet for os stress-, præstations- og angstfyldt.
Hele vejen igennem bogen bliver læseren fulgt til dørs af spørgsmål og spørgeskemaer. Hvad gjorde det og det ved dig, så man undervejs kan følge sin personlige udvikling.
Vi bliver også præsenteret for begrebet fantasirejser, og der er flere af dem i bogen, som kan hjælpe os til dybere ro og stilhed.
Vi bliver også præsenteret for forfatterens egne, filosofiske betragtninger om, at hun mener, at mennesket er skabt til bevægelse. Og det er nok dybest set grundlaget for bogen her, der gerne vil nå de mennesker, der måske har lidt svært ved at komme igang med at nå andre steder hen, end det lidt måske utilfredsstillende stade, de har nu. Er det tilfældet, så kan vi godt skrive under på, at så skulle der være muligheder i bogen.
Tager man ordene seriøst, og gør man noget ved det, altså at følge øvelserne, afprøve fantasirejserne, tage ordene ind, så når man fra punkt A til punkt B, så man næsten ikke mærker det, før man er der.
Bogen indeholder også forfatterens egen historie, og dele af den, uddrag her og der, kan man fint nikke genkendene til, og tænker, at når hun har haft det som jeg, jamen så må jeg også godt have det sådan.
Der er så i bogen også nogle lidt hurtige, nogle vil mene letkøbte "husregler" for en familie.
Man skal behandle hinanden ordentligt. (Hvad der er ordentligt for den ene, er det ikke nødvendigvis for den anden).
Man skal skabe en familiefølelse. (Nogle vil have mor og far på gevaldig afstand og har de fint med det, andre modsat Hvad dækker familefølelse over).
Man skal lytte til sine børn, men det er de voksne, der bestemmer. (Pædagogisk diktatur???)
Man har lov til at være mærkelig. (Og hvad betyder så det, når det alligevel er de voksne, der bestemmer, hvor mærkelig man må være?).
Tid er vigtigere end penge. (Meget fint postulat, og hvad så hvis de voksne hellere vil bruge tiden et år på at hygge og rejse. Hvor skal pengene så komme fra )
Osv. osv. Der er nogle standardregler, som man kan diskutere voldsomt. Og Anette bruger så en hel del af sine erfaringer fra sin egen familie for at illustrere, hvordan man kan få værdierne frem i lyset. Hvad hun selv har læst sig til og er blevet bekræftet i, og det er egentlig også en helt god historie at lytte til. Og det er nok også en af grundene til, at bogen er så pænt stor, som den er, at hun ligesom skal have det hele med. 
Det kan tage sin tid at komme igennem den. Men den er det værd. Det hele kan bruges, man kan være enig og uenig i nogle af postulaterne og i hvert fald diskutere dem grundigt. (Se eksemplerne ovenfor).
Der er dog ingen tvivl om, at vi varmt anbefaler bogen til kvinder og mænd, der vil forsøge at åbne nye døre til et nyt liv eller som i hvert fald ønsker at undersøge mulighederne herfor.