Anthony Doerr
Noget om Grace
447 sider
Politikens Forlag

Bogen handler dybest set om en ensom mand, der ikke har de evnen og redskaberne til omstilling, når der er medgang og modgang. Han er sådan set lidt socialt invalid, hvor holdepunktet er naturen og hans familie.
Undervejs kommer man til at tænke på, at hvor er ens egne holdepunkter; det er vel på en måde også naturen og familien og måske nogle få venner. Men her er hovedpersonen, David, ude i, at hans behov for relationer hæmmes af angsten for at række ud og deltage i det naturlige samspil, vi som flokdyr ofte bliver opfordret til.
Ydermere flygter han fra sin familie, da han føler, han for alvor har lavet lort i den, eller bliver bange for det på grund af drømme og indre kvaler, og det får os som læsere til at tænke på alle de gange, vi selv er flygtet fra noget, når det var for svært, angstprovokerende og konfliktfyldt.
Bogen har sin egen handling, og den er også udmærket.
Drengen der vokser op i Alaska, som enspænder og udvikler sig til nørd med interesse for snefnug. Rejser verden rundt og finder sammen med en nørded, kvindelig modpol og tænker resten af livet på sin Grace i forsøget på at finde hende.
Ikke mere om den handling. Den er såmænd spændende nok. Men storheden er i sproget - og i oversættelsen.
Sproget er umiddelbart tilgængeligt og forståeligt. Alligevel giver det dyb næring og trænger ind under huden for at blive der et langt stykke tid med sine metaforer og sin kælen for detaljerne. Man elsker at læse og læse, og der er da også rigtigt mange sider at tage af.