Chris Minh Doky Nærvær 245 sider Politikens Forlag At være til koncert kan være en sublim oplevelse i at være til stede her og nu og opleve nærvær og koncentration sammen med andre mennesker, der er lige så nærværende og koncentrerede. Det er den oplevelse af musikken, vi får, mens udøverne af musikken på den anden side af optagerknapperne og instrumenterne har nogle helt andre nærværende oplevelser og på den måde er med til at skabe det lydbillede, som videreformidlet til os bliver et rum uden andre forstyrrelser end musikkens toner. Forfatteren fortæller en masse om nærværende situationer og en masse om, hvordan folk går op i, hvor de er, og det de laver, som om det gjaldt liv og død. Det er en dokumentarisk bog, en rejseskildring så at sige, en dagbog om en musikers rejse forskellige steder i verden, og vi skal nok love for, at man bliver sat i højt humor af at læse, hvad han har oplevet. Det er en vild og frejdig livs-historie, godt blandet med musikalske møder, og godt nok vil det hjælpe, hvis man er musiker, eller om man interesserer sig for musikken. Men det er bestemt ikke et must. Alene det at opleve forfatterens engagegement, fede og friske sprog og fokusering på de mange, forskellige typer engagementer, som han bliver en del af - studieindspilninger lagt på helt gale tidspunkter, et hav af fascinerende backstage-møder, det gør bogen voldsomt interessant. Alt i alt handler bogen om, hvordan man som fattig Nørrebrodreng ender som topmusiker blandt verdens bedste - ikke uden torne og tidsler undervejs, og de er der stadig, og hvordan man lærer at slutte fred med sine skyggesider gennem det at være supermeget til stede, hvor man er og i hvilken situation, man befinder. Krydret med gode billeder får læseren en ordentlig en på opleveren og gennem sproget et spark ud over scenekanten. Og så kommer vi til to af bogens vigtigste læresætninger: Jeg er mest nærværende overfor mine nærmeste, når jeg følger min passion. . . . . .og forsøger jeg at kontrollere floden - eksempelvis ved at have en ambition om hvordan den skal flyde - zapper jeg ud og bliver slået omkuld.
|