Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Rejsen til mig PDF Udskriv Email

 

 

 

Annette Birkmann
Rejsen til mig
Informations Forlag
189 sider

 

Der er nogle få guldkorn iblandt en endeløs række af rejsebeskrivelser. Det er den første oplevelse, man får ved gennemlæsningen af umiddelbar tynd og lidt triviel historie om at fare verden rundt på motorcykel for at finde ud af, at man ikke kan flygte fra sig selv. Det er som om, at den version har man hørt før.
Så det er lidt modigt af forfatter og forlag at relancere den velkendte historie. Så at sige gammel vin på nye flasker.
Som 31-årig siger Anette farvel til en karriere som advokat, sælger sine ejendele og rejser til Buenos Aires for at gøre en barnsomsdrøm til virkelighed, nemlig at køre rundt på motorcykel..
Kedeligt opsatte billeder af en høne og en motorcykel, uendelige landskaber, med is, blå himmel, ørken og bjerge, her gør jeg holdt på en rasteplads, her holder jeg juleaften osv. osv. Billeder der umiddelbart ikke har noget med sagen at gøre.
Men livet består jo, kommer man i tanker om mod slutningen af bogen, af en lang, lang række af sammensatte almindeligheder, må vi erkende, og bogens styrke er, at mellem almindelighederne dukker også guldkornene og refleksionerne op. Forfatteren har været gennem en vis udvikling undervejs i livet, hvor hun så på motorcyklen i Sydamerika må erkende, at den bekræftelse, hun søgte som yngre i livet, og den ansvarsforkastelse, hun navigerede med, er den samme, som drev hende afsted på motorcyklen.
Og her er det, at vi som læsere begynder at reflektere over, om vi mon også trods den udvikling i livet, vi håber at have undergået, også er et offer for fortiden, og om vi i virkeligheden vælger de samme veje, som vi gjorde dengang, og hvad det så er værd det hele.
Man bliver nødt til at læse bogen én gang til. Og SÅ er det, at magien opstår. 
Så er det, man finder ud af, at det, vi troede var en kedelig rejsebeskrivelse med mange udfordringer og farer undervejs er en rejse gennem livet og et meget personligt opgør med den fortid, der er med dels som ballast, dels som forhindring mod at leve det liv, man ønsker.
Og så er det, man kommer i tanke om, at det her, det er ikke en almindelig rejsebeskrivelse. Det er en opdagelsesrejsende, der opdager nye rum og sider af sig selv, og som på forunderlig vis på motorcyklen på vej over stepperne finder ud af, at det ikke dur at være offer for livet, men at det vigtige består i at tage ansvar i livet for sig selv, være ærlig såvel indadtil som udadti og at spørge ud i, hvad i alverden meningen er med, at man bliver behandlet sådan og sådan eller sagt mere forfinet, at man behandler sig selv sådan og sådan.
Der er noget at tænke over, når bogen er læst. Det gør den værd at have på hylden eller give som værtindegave.