Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Grønland i tal PDF Udskriv Email

 
 
 
Ole Marquardt
Jørgen Fink
Klaus Gerog Hansen
 
Grønland i tal
276 sider
Aarhus Universitetsforlag 
 
Hold da op hvor kan man lære meget om Grønland i denne fine oversigt over alt muligt i det store land mod nord. Ikke overraskende begynder de første tællinger og tal i optegnelsessammenhænge at dukke op i 1700-tallene, da Hans Egede med to skibe ankommer til Grønland. Straks skal der påbegyndes mandtælling og dokumentationer i tal, vægt og mål. Sikkert helt ligegyldigt for den lokale befolkning, men værdifuldt for eftertiden i visse sammenhænge.
Alle disse tal og oplysninger om alt fra epidemier, antal tilmeldte på lærerseminariet i Nuuk, ægteskaber, prisforskelle i 1800-tallets mest populære varer for grønlændere, forbrugets størrelse, uægte børn osv osv., alt er det med til at danne et billede af Grønland, som vi vil sige, at vi som almindelig læsere simpelthen ikke kendte.Redaktionen har lavet et imponerende stykke arbejde, der er væsentligt for, og som vil imponere enhver med interesse i Grønland og(eller Rigsfællesskabet. Undervejs i historien har der været svære vilkår for kortlægningen af Grønlandske statistikker, idet store bunker materiale gik tabt ved forliset af Hans Hedtoft.
Imidlertid er det lykkedes forfatterne på fin lineær vis at tegne et billede af historien fra 1700-tallet og så frem til i dag, hvor det er helt andre interesser som TV-foreninger og ressourcefordeling, der er på dagsordenen.
Bogen formår fint afbalanceret at beskrive et Grønland i tal og statistikker, så det aldrig bliver kedeligt, men derimod inviterer til en forståelse af vilkårene for Grønland og endda animerer til at få fat i flere bøger og fortællinger om Grønland. Og som endda havde sin plads i 2. verdenskrig.
Bestemt en bog der er værd at læse.