Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Orkansæsonen og stilheden PDF Udskriv Email

Anne-Cathrine Riebnitzsky
Orkansæsonen og stilheden
342 sider
Politikens Forlag

 

En skøn, vidunderlig og helt igennem dejlig roman. Sproget er så smukt, tidøst og blidt. Det gør den rørende. Vi har ordene inde i kroppen, langt under huden.
Det er som om, man bliver skyllet på en imponerende bred, kraftfuld og alligevel så sårbar og sart bølge af uendelighed og vægtløs poesi, at man må gribe sig til barmen over, at en forfatter overhovedet kan få den slags subtilitet ned på papiret.
Vi fokuserer ind på en præst, der hedder Monica, og som under en slags orlov besøger en gammel bekendt i Guatama, hvor hun møder en børnehjemspige og en mafioso:
Samtidig fokuseres ind på Monicas veninde hjemme i Danmark, Beate, der er forsvarsadvokat, og som går på jagt med bue og pil.
Hver pige har sit sæt udfordringer og problemer i livet. Og hvert sæt udfordringer bliver beskrevet på en fantastisk måde, som om læseren lige nøjagtigt bliver en del af problemknusereffekten, hvilket er ganske inspirerende.
Bogen handler om tro, tilgivelse, retfærdighed, hævn og selvtægt, store ord og begreber, der alt sammen bliver behandlet på en sproglig yderst sammenhængende og velbevandret måde, som var disse store begreber absolut spiselige, og var det noget, vi alle sammen omgikkkedes og beskæftigede os med hver dag.
Det er stort.
Bogen kan anbefales, hvis man er til et virvar af skæbner og skæbnefortællinger, der krydser hinanden og påvirker hinanden bevidst og ubevidst. Man skal holde tungen meget lige i munden for at følge med i persongalleriet. Men er man trænet ud i denne disciplin gennem årelang læsning, så er bogen alle tiders.