Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Syv dage til døden PDF Udskriv Email

 

Carina Bergfeldt
Syv dage til døden
236 sider
Turbulenz 

Bogen fortæller, at to amerikanske universiteters fællesdatabase fortæller om amerikanere, der er blevet ofre for justitsmord, og at der ud af i skrivende stund ud af 1399 er 144, som har fået dødsdom.
Vi slog tilfældigt op i bogen lige her, og så får man jo uvilkårligt det indtryk, at nu kommer der en bog, der på meget direkte måde vil forsvare retten til at leve,  uanset hvad, og at dødsomme skal afskaffes og en masse historier fra familier til forbrydere, som skal underbyge forfatterens ærinde.
Det direkte forbliver så kun en mindre del af det, man står tilbage med, når man er færdig med bogen,  som bringer os tættere på det, som rigtig mange af os har en stærk men også forvirret holdning til, og det skal vi lige love for kommer til udtryk fra nogle af bogens personer:
Jeg er modstander af dødsstraf men har selv nydt godt af det. Fortæller et familiemedlem til en dødsdømts offer.
"I det øjeblik, jeg så livet forlade hans krop, følte jeg retfærdighed. Det var, som en bølge af lettelse skyllede ind over mig. og jeg følte det hele var overstået. Han hørte min søsters sidste åndedrag, og jeg hørte hans".
Sætninger som disse bliver stående på nethinden hos vi læsere, der i bogen bliver kort fortalt et stykke af amerikansk retshistorie, mens rigtig meget er helliget det praktiske omkring hændelser, politiets opklaringsarbejde, de dødsdømtes evne til at indgå i en eller anden form for parforhold, hvor Maria Brehm, en dødsdømts kone har det sådan:
"Når man sammenligner vores lille boble med et parforhold udenfor, ser man alt, hvad vi ikke har: Et hjem, fælles venner, aktiviteter, fysisk kontakt. Men jeg kender også mange par, der aldrig har gjort et forsøg på at lære hinanden at kende, sådan som John og jeg har. Det er vi nødt til, for vi har ikke mulighed for at smutte en tur i biografen eller se en fodboldkamp i fjernsynet. Vi har kun hinanden. Det er derfor, mit forhold til John er så intenst. Jeg føler, jeg kan dele alt med ham. Han er interesseret, han ville aldrig sige: Du er jo ikke rigtig klog, det dér betyder ikke noget".
Se, det er jo som sidegevinst af at læse bogen en af de ting, man for alvor begynder at tænke over. Om man tilbringer tid nok med sin partner, så man lærer hinanden rigtig godt at kende. Ønsker man at kende sin partner så godt, som havde man kun kort tid sammen . . . .?
Bogen kommer godt omkring mange aspekter ved dødsstraf, noget man naturligt nok ikke tænker over, når man lige hører ordet, men som sætter nye ord på ens holdninger eller mangel på samme i debatten.
Er det f.eks. uretfærdigt, at en dødsdømt på sit dødsleje, hvor han skal have sprøjten med gift, får lov til at få et par sidste ord, og i timerne op til et sidste måltid endda, mens hans offer aldrig fik samme tilbud.
Og er det retfærdigt, at det er er ofrets efterladte, der står tilbage med smerten, savnet over at have mistet en elsket, mens gerningsmanden har fred.
Eller hvad med dette udsagn i bogen fra en, der overværer en henrettelse:
Det virkede umenneskeligt at lade ham vente meget længere . . . "
Umenneskeligt for hvem? For begge parter. Eller kun for den ene. Måske hele menneskeheden?
Hvad er retfærdigt og ikke retfærdigt i denne verden?
Bogen sætter godt fokus på mange nuancer, hvilket da også har gjort Carina Bergfeldt, der er journalist, til en meget læst klummeskriver om emnet i Sverige.