Grammatik- og korrekturnissen har vist haft fridag på i hvert fald side 187, hvor der er ikke mindre end to stavefejl. Sproget kunne bestemt også strammes op her og der. Og der er alt for lange, farverige og fantasiagtige sætninger. Meningen er god nok med at understrege de enkelte tanker og udsagn. Men at skrive "den beslutning lå lige så urokkeligt fast som var det en af de egyptiske pyramider", det virker helt hen i vejret og ganske malplaceret. Sådan er der rigtig, mange tunge sætningskonstruktioner. I næste roman bedes forfatteren barbere rigtig kraftigt i disse med det formål at fremme seriøsiteten.
Ellers er der tale om en ikke uinteressant bog, specielt hvis man har været i Thailand selv, hvilket en god bid af vi danskere jo har. Det fyger om ørerne på os med begreber som vejnavne, bahts, det thailandske politi- og fængselsvæsens ageren og risikoen for og ærgrelsen ved at miste pas og opholdstilladelser. Alt bliver mere og mere levende, og bogen er yderst læsevenlig, fordi kapitlerne er rimeligt korte, og man kan hele tiden følge med de enkelte personers færden.
Bogen handler om diverse mænd i strandidyllen og den sydende metropoi Thailand.
Forfatteren er ikke alt for præcis til at beskrive, om det er personen, der mener noget, eller om det er forfatteren selv, der konstaterer. Er det f.eks. Kim, der synes, at Led Zeppelins Stairway to Heaven er en af rockmusikkens største klassikere. Eller ligger det bare i miljøet, at det ved man. Og selv om man som dansker ubetinget bør have respekt for de thailandske fængselsmyndigheder, virker det underligt, at det ikke bliver beskrevet, hvilket sprog en, fængselsbetjent - i øvrigt med klangløs stemme -, kommanderer Allan på, når han får at vide, at han skal rejse sig og følge med.
Nogle grove finpudsninger skal der altså til, før bogen er i top, der er for meget, der forstyrrer læsningen.
Men der er noget ved fortællingen, miljøet, bevægelsen i historien, der er spændende, og det driver os gennem siderne.