Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Overskudsfamilier PDF Udskriv Email

 

Dil Bach
Overskudsfamilier
190 sider
Aarhus Universitetsforlag

Det er rigtigt spændende at læse om andre familier. Og det er rigtigt spændende at læse om familier i miljøer, hvor man normalt ikke færdes, og hvor af en eller anden grund har en fordom over for deres gøren og laden. Inklusive opdragelsen af deres børn.
Det er nok ikke helt rimeligt. Og efter at have læst en bog som denne, et vigtigt forskningsprojekt, bliver man noget klogere på sit syn udadtil og sin adfærd indadtil.
Dil Bach undersøger, hvordan velhavende forældre opdrager deres børn, hvordan kvinderne drosler ned for karrieren for at investere i tiden med deres børn, og undersøger også, hvorledes kærlighed og engagement formere familiernes og børnenes liv.
Bogen er ualmindelig godt velfunderet og kommer ind på familiernes holdning til en lang, lang række emner som skærme, rejser (en trediedel af en af forældrene i familierne var ikke dansk), global bevidsthed, rummelighed, usnobberi, diskussioner, skolegang, lektielæsning og et hav af andre ting. Og der er det helt særlige ved bogen, at den går dybt, dybt ned i detaljer ved middagsborde, korrektioner af andres reaktioner og omtaler af folk. Den forholder sig også kritisk til menigmands oplevelse af det, der rent faktisk bliver sagt. Altså hvordan misforståelser kan ske, fordi man hører ting forskelligt og oplever ting forskelligt. Altså normer for hvad ord egentlig betyder. Og hvordan vores syn på hinanden hurtigt bliver farvet af, hvordan ting bliver opfattet og ikke er reelt.
Det, der gør bogen utrolig interessant, er, at den er så detaljeret i sin form, den kommer så at sige ned i den vigtige materie, hvilket gør, at dens arbejdsform kan direkte transponeres til mange andre af livets og samfundsforholdenes aspekter.