Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Dobbeltbastarden PDF Udskriv Email

Gitte Løkkegaard
Sten Hegeler - Dobbeltbastarden
279 sider
Lindhardt og Ringhof

Det er kun lykkedes os at finde en eneste stavefejl i bogen. Det vil glæde Sten Hegeler. Altså at der er en. Han har hele sit liv nemlig lagt op til, at ingen eller intet skal være plet- eller fejlfrit. Hele sit virke har været en stor, dejlig lære og undervisning i, at det brede og naturlige er det bedste, at man nu er, som man er, hvorfor skal man forstille sig og være perfekt, når hverken liv eller andre mennesker nu engang ikke er det. Ej da heller ikke psykologer eller sexologer.
Hvorfor skulle så en bog være det; en bog, der oven i købet ikke er skrevet af ham, men af en fremragende journalist, Gitte Løkkegaard. Det er da bare dejligt, at vi alle er normale alligevel. Det normale har nemlig meget vide grænser.
Gitte Løkkegaard har haft æren af gennem flere måneder at komme rigtig tæt på den gamle ronkedor, landets ældste, praktiserende psykolog, som øser af et liv, der på visse områder har været ganske ordinært, og på andre områder temmelig almindeligt. Far, mor og to børn indadtil. Udadtil en frækkert, en provokatør, en meningsdanner, en der skulle skydes, er blevet truet på livet, nægtet optagelse i Dansk Forfatterforening, var en hårsbredde fra at blive skudt under krigens modstandskamp, uægte søn, en rigtig bastard af gode gamle Poul Henningsen, der selv var bastard. Deraf bogens titel. Dobbeltbastard.
Bogen er et kærligt billede af Stens eget liv, hvor han her i sin, skal vi kalde det 4. alder - i skrivende stund er han 92 år -, fortæller om alle de ting, han gennem årene er blevet både rystet over, rasende over, jaloux over, at han har røget hash, prøvet en enkelt trekant, være Inge Hegeler utro, og meget andet gejl. Som et ganske almindeligt menneske.
Nu blev Sten Hegeler så tilfældigvis verdensberømt allerede efter krigen med Hvordan Mor, og langt senere med Kærlighedens ABZ,
Men Sten ved godt, og har sikkert vidst det hele livet, at vi er her kun til låns, og som en rigtig gentleman, så ser det ud til, at han har arbejdet ihærdigt på at give os, hvad han har erfaret, for derpå at gøre sig selv overflødig. Som han også svarer på spørgsmålet om, hvad der skal ske med alle hans papirer, notater, analyser og undersøgelser i bunkerne på borde og stole i praksisen/privaten på Frederiksberg Alle, når han ikke er her mere - tja "mon ikke det hele bliver smidt ud". Eller som han siger meget præcist om et af sine hovedværker:
"Jeg ønsker bare, at bogen engang skal være helt overflødig".
For at blive hængende i bogen, skal man have en vis interesse i Sten Hegeler som sådan, eller også skal man have en vis interesse i frontkæmperne fra dengang, sex var noget, der skete under dynen med slukkede lanterner i soveværelserne. Eller om det begreb, der hedder, at være banebrydende som sådan.
Dobbeltbastarden er spækket med oplysninger om Stens barndom og ungdom, hans spildte år på lægestudiet, hans kamp for kvinder og ligeret, hans studier udi kvindens orgasme, men sjovt nok meget lidt om mandens ditto, hans brydninger med diverse chefredaktører, der fyrede superparret Inge og Sten Hegeler, fordi de var for meget fremme i skoene, Inge og Stens kamp for at få økonomi og dagligdag til at køre, da det skete og en masse andet guf fra et langt liv fra en mand med meninger og erfaringer.
Alt sammen skrevet i en tone, så man fornemmer den gamle ronkedor, som han sidder og bøvser i underbukser og sutter på sin cigaret dér, hvor han har boet i langt over 60 år: Frrederiksberg Alle i København.
Ganske underholdende og levende fortalt.
Man undrer sig lidt over, at Sten selv siger, at han aldrig var i tvivl om, at han i sin barndom var elsket, når han mere eller mindre direkte og indirekte af sin mor blev tvunget på lægestudiet, at han også fortæller, at hun var hård og revsede sine børn, og at underforstået blev udsat for et langt, livslangt pres om at blive til noget. Hvilket han da også forsøgte i sit lægestudie, der ikke interesserede ham en døjt, og som han droppede efter seks pinefulde år. Var det en del af kærligheden dengang for mange år siden, eller har kærligheden, også den betingelsesløse, meget vide grænser?
At han så alligevel blev til noget og endda temmelig meget, da han gik sine egne veje gennem psykologien, det er jo en anden snak, og den er hørt før.
Bogen er fin og enkel i sin opbygning. En del er læst i tidligere bøger, men meget har, siger Sten da også, heller ikke forandret sig på det parforholds- eller relationsmæssige plan i de menneskealdre, han har fungeret som behandler.
Måske vi skal være denne betragtning i bogen taknemmelig. Noget er ikke til at forandre i disse omskiftelige zip-zap-tider: Den menneskelige psyke.
Og må vi slutte af med et tak til Sten, din gamle ronkedor, for alt det, du har givet os. Tak fordi du gik foran.
I bogen kan vi læse, hvordan du bar dig ad.