Hans-Jørgen Vestergaard
Grebet ud af en sammenhæng
108 sider
Mellemgaard

Hans-Jørgen Vestergaards digte er endnu bedre end sidst. Det er som om, det hele bare bliver bedre og bedre. Hvordan kan han.
At kunne gøre sine overvejelser og dagligdags filsoferen blandet med gode, gamle kendsgerninger til mundret digtning, det er virkelig kunst.
Må vi ydmygt have lov at citere:

Af jord er du kommet, men ikke for at blive
Til jord skal du blive, selv om du lige er kommet.
Af jord skal du igen opstå 
Denne kommen og gåen plager mig af og til.

Så kan vores færden på jorden næppe udtrykkes mere klart og samtidig så universelt. Hvad er det hele for noget? Hvor begynder det -, og hvornår holder det hele op? Også i det daglige.

Så er der den her:

Hvordan
bliver det
nogens lod i livet
at udtrykke glæde, vrede, kærlighed, had 
på en sådan måde,
at alt opfattes
modsat hensigten.
Glæden bliver til omklamring
indblanding til lukkede fester
Vrede påkalder hånlige grin
Kærlighed udløser dødeligt had.

Ja, hvordan kan det mon være, at alt er så modsatrettet, spørger man sig selv efter at have læst digtet. Og sådan er det for det meste i alle digtene. Der er noget at hente, tage med sig, bearbejde i de stille stunder, så de mere kaotiske stunder bliver bare en smule mere meningsfyldte og et par ekstra skridt på vejen mod livets essens.

Hadet over tilstedeværelsen 
er større end
kærligheden under fraværet
og mindre end
hadet over dømmekraften.

Hans-Jørgen har en evne til at skildre det subtile, det usynlige på en måde, så det ikke kommer til at ligge fladt lige for, men så det bliver listet ind i os ad bagvejen, for på den måde at blive katalysatorer for vor egen undren og kreativitet.
Endnu et godt digterværk.