Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Find glæden PDF Udskriv Email

  

Susan Nielsen
Find glæden
182 sider
Forlaget Intucoach


En meget, meget fin udgivelse om at finde glæden. Letforståelig, helt nede på jorden og alligevel med mange strejf af det åndelige og spirituelle, der ofte er meget nødvendige ingredienser for at få flowet til at flyde og for at få os til at indse nødvendigheden af at kaste alle regler om succes og præstationer over bord.
Balancen mellem det jordnære og det spirituelle finder Susan Nielsen ved dels underviser af folk i erhvervslivet, dels som coach og dels ved at være uddannet som clairvoyant.
Der er langt mellem udgivelser, der skiller sig ud på området.
Denne er en af dem.
Det er ikke alt det rigtige, den siger, som at den største glæde af alle er at give.  Eller vi er, hvad vi gør. Eller de gode følelser smitter.
Det er noget med tonen i bogen, der er så ærlig og reel og vigtig for at få os til at forstå, at vi altså som mennesker er bedre tjent ved at være glade og harmoniske end succesfulde og præsterende.
Og så er der øvelserne.
Bare sådan nogle som, at vi skal tænke på tre mennesker, der næsten altid er henholdsvis i dårligt humør og tre, der næsten altid er i godt humør. Hvordan har vi det med dem?

Nævn fem gange inden for den sidste uge, hvem du har givet noget til, og hvor du blev rigtig glad.
Og hvilke sansemæssige indtryk er du oppærksom på lige nu.
Altsammen en del af konceptet om at finde glæde, og det er bogen fantastisk til at beskrive, hvordan man finder i det daglige, og hvordan man igen og igen kan træne den del af mentaliteten frem, så man ikke skal lede længe på en grå dag. Glæden kan indfinde sig pludseligt, uden forvarsel, fortæller bogen, og så ved vi også, at vi skal passe på den, for lige så hurtigt kan andre følelser melde sig. Og så er det om at være i træning for hurtigt at kunne switche over til det glædelige.
Det giver bogen så mange opskrifter på.
Den fortæller også en masse om skyld og de tanker, man slår sig selv oven i hovedet med, hvis man er utilfreds med sig selv, og hvad man kan gøre for at slippe tankerne.
Eksempelvis, som bogen også fortæller, gennem meditation, der som Susan Nielsen siger, ikke er forbeholdt de udvalgte og specielt åndelige, men at det kan praktiseres af alle - gennem træning.
En bog der kommer så vidt omkring i sit forsøg på at lære os at finde glæden i livet, ved små og store ting.
Flot arbejde.

 - læs også anmeldelsen af forfatterens tidligere værk på http://www.bogsyn.dk/index.php/de-gav-ham-navn-efter-en-engel.html