Karen Thisted
Hvis jeg døde nu, døde jeg lykkelig
288 sider
Politikens Forlag

Det interessante ved bogen er, at Karen Thisted fremstår så forbandet ANDERLEDES end gennemsnittet.  Jovist, hun har sine op- og nedture, kærestesorger og længsler. Men hun er en dame, der frit indrømmer, hun et blevet noget af en særling, at hun har tisset i Johannes Møllehaves møntsamling, opdaget hvordan Buddha kan ændre folks adfærd i kolonihaver, hvordan Lise Nørgaaard beordrede hendes skilsmisse, hvordan Rudy og Harald har inspireret hende til at se, at ægte kærlighed KAN opnås - og meget, meget mere.
Det er en bog med hu-hej over sig, vi pendler mellem farverige oplevelser, som Karen har haft i sit liv, fra Thailand til Tisvilde, fra øl og snaps på Nordisk Film under indspilningerne af Matador til vise sætninger som, at lykken er en undtagelsestilstand. Derfor kan vi ikke bruge den som retningsviser, for i lykken ligger der altid et nederlag og lurer.
Bang værsgo. Det har et langt liv med mange forskellige bekendtskaber, oplevelser, fest, farver og sorger lært hende, og det hele giver hun videre på en flot måde.
Efter gennemlæsningen af bogen bliver man bekræftet i den gamle livstese om, at lykken og glæden er til låns. Vær taknemlig, når den er der, for den er flygtig.
Men Karen Thisted tager alt med oprejst pande - udadtil i hvert fald.
Der er ingen tvivl om, hvilket skinner igennem bogen, at hun har haft voldsomme udfordringer i sit liv. Hun deler godt ud af den visdom, hun fik med sig undervejs og erkender samtidig, at hun godt forstår, man bliver fascineret af rigdom, selv om hun på den anden side bliver fascineret af den åbenhed og glæde, der møder hende fra befolkningen i Thailand.
Dobbelt som vi andre, og det er her, vi genkender os selv, hvilket sætter os i gang med bogen, og så labber vi ellers i os af de skægge, charmerende, underlige, vise men mest af alt lærerige personligheder og oplevelser.