Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Et glimt af gensynsglæde PDF Udskriv Email

 

Peter Solberg Dirksen
Et glimt af gensynsglæde
220 sider
Skriveforlaget

Forfatteren er stærkest i bogens halvdel, hvor læseren kan nikke genkendende til værdien af at gå rundt i de gamle kvarterer, snuse til velkendte atmosfærer, genopleve legen med kammeraterne fra kvarteret og ydmygelsen og nederlagene ved de gamle klasse- og gymnasiefester.
Researchen er også bredt på plads, og forfatteren skal have ros for præcisionen i hans citater og sangtekster.
Når han gennem bogens avenue af minder tænker tilbage på Jens Jørgen Thorsen, Christian Flagstad, de tyske blade Bravo og Popcorn, kassettebåndoptagere, SCO-cykler og et hav af sangtekster, så nævner han også Crocodile Dundees berømt replik "Thats a knife". Selv om sætningen siden hen ofte, ofte, ofte er blevet omskrevet til This is a knife, hvad Dundee da også selv har sagt i en anden scene, så forbliver forfatteren tro mod det første, berømte citat.
Bogen handler om en moden Thomas, der er ved at indstille sig på at skulle leve resten af livet med sin Rikke i København. Men så kommer han i kontakt med sin ungdomskæreste fra Horsens, og så kan det nok være, at han bliver bragt tilbage til det, der skete dengang for mange år siden og var med til at gøre ham til den, han er i dag.
Thomas har en irriterende vane med at tale engelsk i udbrud. Damn it, Godt gået, Old Sport, Det er godt at have en standby og How can the same shit happen to the same guy twice. En ægte Bruces Willis-sætning fra Die Hard, og som illusterer meget godt, at Thomas i bund og grund keder sig lidt i sit liv og måske ikke helt er i stand til at skabe et spændende liv for sig selv.
Så han går altså på jagt i fortiden.
Kommer på besøg i fortidens landsby mellem Hedensted og Horsens. Sjovt nok ligger forældrene så begravet på "Kirkegården i Vejle", som det hedder i bogen, og her kunne man måske savne en præcision af, hvilken kirkegård det handler om -, der er immervæk 6-7 stykker af dem i Vejle.
I sproget kunne man ind imellem tillige savne lidt mere præcision og dvælen ved detaljerne. F.eks. sker der noget fra, at man på cykel som dreng falder ned på stangen og slår sig i skridtet, og til man ligger på asfalten og roder rundt. Den scene går for hurtigt. Og et betydningsfyldt øjeblik som det at få en autograf af selveste Jørgen Mylius bliver også jappet af. Det er synd. For det er også i detaljerigdommen, at historien og livet leves.
Da en pige ødelægger en håndvask på en skole, går det også for hurtigt med, at forældrene kommer farende og betaler erstatning.
Det er som om, at forfatteren i længere sekvenser i bogen absolut skal brillere med sin viden omkring flyselskabers bonusprogrammer, Einsteins relativitetsteori og andet, der ikke har meget med historien at gøre udover at fortælle om, hvad der optager Thomas. Det er et fair nok, men det KAN virke for langstrakt.
Når man ser bort fra disse ting, som kalder på småjusteringer og afbalancering i Peter Solberg Dirksens næste udgivelser, så er her samlet tale om en interessant bog, der kan få læseren til at søge lidt tilbage i tiden, reflektere over sit eget liv og gøre op med, hvorvidt man bruger det, man fik med sin gengang, på en ok måde i dag.