Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Branden - gåden om Scandinavian Star PDF Udskriv Email
 
 
 
Lars Halskov
Branden -
Gåden om Scandinavian Star
390 sider
Politikens Forlag
 
En formidabelt spændende bog der forsøger at afdække, hvad der skete på Scandinavian Star den nat i april 1990, da 159 mennesker mistede livet. Den stiller herudover skarpt på de omstændigheder, der gjorde, at Scandinavian Star overhovedet kom ud at sejle. Af bogen fremgår det, at skibet fra begyndelsen var beseglet, undskyld udtrykket, med en grum skæbne, og man får indtryk af, at det nærmest var et ulykkesskib.
Hele vejen igennem fra sejladserne ved Miami og Bahamas, hvor  formålet var at tjene penge til DFDS.
Det lykkedes ikke, og skibet gik nærmest fra hånd til hånd i nogle dramatiske år og endte på hænder, der, får man indtryk af i bogen, på ingen måde overholdt de mest elementære sikkerhedsregler for sødygtige skibe.
Bogen er rigtig godt sammensat, indeholder et hav af kilder og interviews, og beskriver naturligvis også i detaljer det enorme udredningsarbejde, som politi og myndigheder i årene helt op til i dag er blevet kritiseret for.
Bogen bygger på forfatterens mangeårige research og indeholder mange gode oplysninger og sætter værdifulde spørgsmålstegn ved opklaringsarbejdet i en sag, der er så omfattende og juridisk spidsfindig, at man må antage, at den for de aller-aller fleste næppe nogensinde bliver fuldt afdækket.
Bogen her kan dog meget vel sætte skub i endnu en proces omkring skibet.