Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Helmig og kærligheden PDF Udskriv Email

 
Kirsten Jacobsen
Helmig og kærligheden
264 sider
Gyldendal
 
 
Man føler sig i behageligt selskab med Thomas Helmig, og efter at have læst bogen får man en umiddelbar tilskyndelse til at finde en stak af hans tekster frem og læse dem, og så læse bogen én gang til. For han er et spændende menneske med mange meninger om alt muligt og fordyber sig i rigtig meget fra litteratur, politik, samfundsudvikling og så til sig selv, når han trænger til at være alene. Så meget at man tænker, wow lad os lige se hvor i hans tekster, han har fundet den eller den inspiration.
Når en bog udkommer om en kunstner, der gennem årtier har givet Danmark og publikum enorme mængder af musik, på plade og scene, og tryllebundet store dele af fanskaren fra dag 1 og frem til nu, ja så har man nærmest en forpligtigelse til at dykke ned i indholdet i den bog for at se, hvad der driver manden, og om han besidder nogle af de rum, vi andre ubevidst ved, at vi indeholder men nogle gange løber lidt fra i angsten for at mærke os selv.
Helmig er en mand, der rigtig meget tør mærke sig selv, og man kan spørge sig selv, hvorfor overhovedet besværet med at få sat en journalist i scene og få tanker ned i en biografi, når han lige så godt kunne nøjes med at levere sine tanker og følelser i de kompositioner, han gennem tiderne har været så god til.
Det kan man jo så spørge ham selv og forlaget om en dag, men der er ingen tvivl om, at bogen også qua dens lille, handy format bliver en sællert, og at hans tanker og visioner om fordybelse og liv nok skal blive slugt af mange.
Egentlig lidt synd at budskabet om at være alene og andre af bogens vigtige budskaber nærmest er blevet maltrakteret på alverdens forsider under udgivelsesfanfaren. For på den måde kender vi jo mindst halvdelen af hans tanker, før vi overhovedet får læst bogen, og fokus på det lidt mere dybe snak går en smule tabt.
Man kan også sige, at man et sted kan undre sig over, at det også for den mere dybe Helmig er nødvendigt at fortælle, at de første af hans ægteskaber var præget af mangel på viden om, hvordan man overhovedet fik et ægteskab til praktisk at fungere. Men at det heldigvis bliver bedre med alderen.
Ja, umiddelbart er det jo ganske banalt - eller basalt - sagt. Men at Helmig siger det på den måde gør, at man tænker på, at man skal huske at sætte pris på, hvordan man selv gennem livet har flyttet sig, og hvordan man BØR bruge de nye sider af sig selv, som man måske nogle gange ikke tør bevæge sig ud i af angst for at miste fodfæste. På den måde gør det utrolig godt at læse bogen. Man får stof til refleksion.
En dejlig bog hvor vi dog godt kunne have tænkt os at vide lidt mere om, hvad der sker med Helmig, når han ER og HAR været nede i "den sorte boks", som Helmig kalder sin tilstand af fravær og melankoli, der er så nødvendig for ham lejlighedsvis at søge eller bare være i.
For smerten er en nødvendig del af det at være et menneske. Og vi ved alle, at de fleste store kunstnere har en bagside af noget dystert. Ofte er en kunstner jo en total eksponering, et kæmpe spejlbillede af læseren. Og måske der for os havde været et større spejl af vore egne smådepressioner, vore egne behov for melankoli, blues-dage og andet godt at se på, hvis den side var kommet lidt mere frem i bogen.
Den fordybelse savnes, og det kan synes som om, vi skal lidt hurtigt videre i andre refleksioner og overvejelser. Måske er det journalisten, der ikke har formået at spørge godt nok, måske var der ikke plads i bogen, måske var Helmig for træt til at nuancere det mere. Den gode historie er så, at man bliver lidt mere nysgerrig på Helmig, og vil fremadrettet forsøge at aflæse flere af hans teksters ophav, ligesom vi vil lægger lidt mere mærke til vores eget liv og de mindre flatterende dybder, vi ofte står i. Når vi mindst af alt venter det, og når det ikke passer særlig godt ind i programmet.