Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Måske er håbet større end virkeligheden PDF Udskriv Email
Finn Wiedemann
Måske er håbet større end virkeligheden
214 sider
Attika
Man steger ikke fisk på en grill. Man griller den. Black Sabbath staves endvidere med to b´er, og det kan undre, at netop denne fodfejl på side 86 har fundet vej gennem korrekturen, når nu temaet i bogen visualiseres med rejser gennem forne tiders musikudbud.  I skovning af nogle træer kan hovedpersonen, eller også er det forfatteren, vist heller ikke blive enig med sig selv om, hvorvidt der skal visir ned foran hjelmen, eller om vi tager chancen uden høreværn og anden beskyttelse.
Der er flere af den slags småfejl og skæverter, og det er synd. For intentionen er i top, sproget godt, helstøbt og gennemarbejdet, og det er en af den slags bøger, man bliver ved med at læse på grund af grundigheden og flowet i udtrykket. Gloserne gør godt i hjertet. Vi kan fint følge hovedpersonens småfilosoferen over livet, der lakker mod efteråret.
Bogen handler om en lidt smånaiv uiversitetsprofessor, der bestemmer sig for at sige sit job op og forlade sin kone - i  en alder af tres år. Han ræssonnerer, at det først er, når man ikke har et forhold mere, man opdager, at man tænker de samme tanker. Spøjs konklusion, men sådan er professoren hele vejen igennem, agtet og dygtig og succesfuld på sit arbejde, mens der bestemt er andre områder, hvor han ikke rigtigt brænder igennem.
Vi følger Níels i den periode, hvor han kommer tilbage til sin barndoms by og flytter ind i sin afdøde forældres hus.
Han bearbejder sit sindelag og sit brud med nutiden ved at granske fortiden og forholdet til de mennesker, kammerater og kærester, der var en del af hans liv og havde betydning i de unge år.
Finn Widemann er god til at stemningsbeskrive og kommer godt rundt om hovedperson og berøringen med de mennesker, der var en del af hans cirkler, og de mennesker, han forsøger at komme ind på livet af i dag. Han er også god til at fremstille enkelheden og naivismen i hovedpersonens tanker: Dengang var rigdom heller ikke noget, man bevidst skiltede med, som det siden er blevet kutyme. Det var nærmest lidt flovt, hvis man havde alt for mange penge. Nu er det flovt, hvis man ikke har nogen penge.
Er det,
tænker man lige, når man har læst det. Kommer det ikke an på miljøerne?
Bogen giver stof til eftertanke ved en del af hovedpersonens sort/hvide måde at tænke på, og man overvejer, hvor mange professorer og folk i høje stillinger i det hele taget, der inde bag ved facaden tænker ganske almindeligt og på grænsen til det naive.
Sådan noget er fint at få sat på højkant; at blive prikket lidt til i sine forestillinger.
Det lykkes for Wiedemann at runde bogen fint af og at lade hovedpersonen nå igennem den rejse, han påbegyndte, da han forlod kone og job. Hvordan han gør det, skal ikke røbes her, og det er egentlig heller ikke væsentligt. Det væsentlige er, at hovedpersonen finder mening i den nye start på livet, og DET giver mening for læseren; at det aldrig er for sent at begynde på en frisk. Og at man ofte skal helt ned under huden på sig selv, før man kan begynde at ånde huden fra andre og fra de steder i det indre univers, hvor man aldrig var.