Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

So long Marianne - en kærlighedshistorie PDF Udskriv Email

 

Kari Hesthamar
So long Marianne - en kærlighedshistorie
208 sider
EC Edition

Bogen er en kærlighedshistorie og en glimrende portrættering af en kvinde, der ung og uskyldig og fra et meget småborgerligt hjem bliver plukmoden frugt for først en kolerisk og dominerende kunstner som Alex og siden en mere langmodig og poetisk Leonard Cohen. 
Bogen giver et fint indblik i i hvert fald to meget forskellige personligheder, Alex´ og Mariannes. Det kniber lidt mere med at få fat i substansen af Leonard Cohen, en lidt mere løs og flagrende type, der dog med sin tilstedeværelse i bogens 2. halvdel bibringer de mest poetiske handlinger og sætninger. Bogen giver således et meget fint billede af, hvordan en uskyld som Marianne tænker og føler, og hvad der er, der får hende til at søge væk fra borgerlighedens totale forudsigelighed for at opsøge et miljø i det græske øhav, hvor bohemelivet folder sig ud i et med nattens skygger, alkoholens stimuli og kunstnernes såvel ophøjede som  løsslupne omgang med livet.
Som kærlighedsroman giver bogen endvidere en flot salut omkring den 3-trins-raket det er først at have en opvækst i "Oslo, der var som en gammel grammofonplade, der kørte rundt og rundt", hvordan hun så forføres af den dominerende og alkoholiserede Alex, kommer til Hydra og her løber i armene på den langt blidere mandsfigur i Leonard Cohen. 
Vi kunne så godt have brugt et billede af Marianne efter Hydra, hvor hun engagerede sig i forretningverdenen, hvordan det gik hende dér, og hvordan det så går hende i hendes nye forhold, der har varet siden tiden i Grækenland og til dags dato. Men det må så blive under privatlivets fred.
Man kan så kun gisne. Er hun, Marianne, kommet videre fra den drøm, hun havde som barn, om at en berømt mand erobrede hende, er hun kommet ud af den fejlagtige vej, hvor det er mændene, der skal udvælge litteraturen for hende, er hun langt om længe kommet til orde over for mænd, hvor hun oplevede, at "Alex var så overlegen i alle diskussioner, at Marianne ofte gjorde sig uenig med ham blot for at han skulle mærke, at hun var der??"
Vi ved det ikke. Vi ville gerne have vidst det, og her kunne forfatteren godt have spurgt hende. 
Forfatteren kunne også godt have spurgt Marianne, hvordan Alex var fuld, jaloux og ondskabsfuld. Noget vi i bogen ofte får at vide, at han var. Men vi mangler sådan lidt konkrete episoder om, hvor ondt det så gjorde på forholdet, nogle eksempler at hænge det op på. Var det slemt, meget slemt, ualmindelig slemt? Hvad måtte Marianne i virkeligheden udholde? Og hvad var det for digte, faderen skrev? Vi får at vide, at han omgikkes såvel kunstnere som skibsredere og skrev digte. Hvad lå der i det, og hvad var det for kunstnere, og hvorfra kom inspirationen til digtene? Havde faderen en blød side, som han ikke altid kunne finde rum for, og som Marianne ikke kunne få øje på. Det ville digtene have kunnet afsløre.

Det ville endvidere have klædt oversættelsen af bogen med en noget mere kvalitativ korrekturlæsning. Der er for nu at være ærlig så mange sprogblomster og irriterende småfejl, at det helt sikkert vil kunne få en perfektionist som Leonard Cohen til at vende sig i pladestudiet en ekstra gang.
F.eks. hedder det, at "et ægteskab med ham ville rykke Marianne væk fra sin gamle livsbane". Her hedder det alt muligt andet, hans, hendes, deres, bare ikke sin. (side 36). Man rider heller ikke i damesaddel, man rider damesadel (uden dobbelt-d og uden i) (side 13), forfatter/oversætter kan ikke blive enig med sig selv om, hvorvidt grøntsager er med eller uden t, så han helgarderer sig ved at kalde det for grønt sager men grønsagsfond eller grønsagssuppe. I bogens brødtekst står der, at Axel købte sit hus på Hydra for 14.000 kroner, mens det i et regnestykke på næste side lige pludselig koster 14.850 kroner. 
På side 95 hedder det, at alle havde sine egne og specielle talenter. På dansk hedder det stadig  deres egne. Sine kan muligvis forsvares ifølge ny retskrivning, men godt lyder det ikke i en bog, hvor en af de store poeter i verden optræder.
På side 73 er der lagt op til fire bryllupper og en begravelse på Santorinis kraterø. Billederne vælter humoristisk ned over en. Præsten sang og messede, mens folk slog korsets tegn og kyssede biblen. Positivt med noget humor, og her er egentlig tale om et stilbrud med bogens øvrige tekst, der på en eller anden måde er yderst beskrivende men også kan virke opremsende og tung.

Endvidere kan det enkelte steder være svært at holde personfokus, hvor vi gennem længere tid og en del passager og sider bliver præsenteret for tanker og følelser inde i én person, mens vi så lige pludselig smutter over i en anden. Det er dog ikke noget stort issue men nok til, at man under læsningen skal over et bump eller tre. 
Der er flere steder gode billeder og gode vendinger i bogen, der får en til at tænke over nogle ting. Er det sådan, man selv gør i livet?
"Hun havde trippet rundt på æggeskaller, nu kunne hun igen mærke jorden under sine fødder".
Vi får i bogen et dejligt portræt af det lette liv i de vordende tressere, hvor man åbenbart også dengang som rimeligt almindelige mennesker kunne flyve og fare den halve jord rundt mange gange, fra Hydra, til Oslo, London, Paris, Montreal, mange gange, som var det nærmest hverdagens sådan at rejse rundt.
Man får indtryk at, at kunstnerne dengang var fattige og levede fra hånden og i munden. Det gjorde de muligvis også. Men så har tog- og flybilletterne været ekstremt billige. De bruges i hvert fald ganske flittigt.
Vi kommer også godt rundt omkring kunstnerlivet i USA, hvor Cohen, Dylan, Joplin og andre slog deres folder på Chelsesa Hotel. I det hele taget er det spændende læsning at se, hvordan en boheme- og kunstnerkultur lagde grunden til ungdoms- og kvinde- og musikoprørene i tresserne. En læseværdig bog der dog trænger til en gevaldig indsats på det tekniske og det korrekturmæssige. Kan man se bort fra det sidste, kan man føle sig både underholdt og fænget.