Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

AC/DC PDF Udskriv Email

 

Phil Sutcliffe
AC/DC
231 sider
Turbine

 

Ganske enkelt et brag af en bog. AC/DC har i snart menneskealdre været bomber, brag, tryk gennem lydmuren på den musikalske scene. Bogen her trykker den lige så vildt af og får musikken uden en lyd helt ud over hver side.
Det lykkes for forfatteren, fordi han har indfanget tidsbilleder gennem årene, dels i superfarvebileder, illustrationer, omslag, alt, stemningen ved koncerterne, billeder af de små 45-plader, ren nostalgi og kreativt tilsat en enorm bunke citater, der virkelig stadfæster gruppens betydning for THE ROCK.
Det er en bog, man bladrer i, frem og tilbage og frem og tilbage, og man finder nye ting i en uendelighed. Koncertbilletter, trøjer og citater fra gruppens medlemmer og folk omkring dem og folk igennem tiden, der har måttet bøje sig for AC/DC og deres enorme betydning.
Der har været en del om at bidrage til bogen med tekster af forskellig slags, hvilket den bærer præg af. Det er ment absolut positivt, idet der er så mange nuancer og forskelligheder i gruppens musik, at det ville være synd at begrænse beskrivelsen af dem til én forfatter, selv om det naturligvis er Phil Sutcliff, der har hovedansvaret.
Man kunne anke over, at der er lagt ualmindelig megen vægt på de første år af AC/DCs karriere, men man kunne også lade være og nyde, at der er kommet endnu en flot bog om et band med en overordentlig fin placering i musikhistorien.