Der er visse steder i bogen lige lovlig mange adjektiver. Handlingen går på den måde i brøkdele af sekunder i stå og er nok til, at nogle læsere måske ikke her får den 100 procents læse- eller lytteglæde ud af bogen, som den ellers lægger op til. En lille opstramning af sproget efterlyses. Et lille serviceeftersyn. Især i starten. Men det er jo et spørgsmål om skrivestil.
Hvorfor skal en motor f.eks. starte med "en ivrig brummen". Og hvorfor skal en sorg absolut afløses af en "berusende lettelse". Og pudrer man virkelig sin næse længe og grundigt, pudrer man overhovedet sin næse, selv efter et grådanfald, når man solo og væk fra tristheden og uglæden stikker af fra Trastevere i Rom for at komme væk nærmest i nattens mulm og mørke. Hmm.
Handling og beskrivelser, tid og steder fejler ellers ikke noget. Det er tydeligt, at forfatteren har foretaget en omfattende research på halvtredserne og strør gavmildt om sig med begreber og ord, så vi ved, at vi befinder os i det årti i København.  Hotel Epsilon, Tom Kristensens anmeldelse af Rifbjerg, Fonnebech, Daells Varehus, temperaturerne 28. og 29. juni 1958, skovtur i Kongens Have, Søndermarkens høje kælkebakke osv. osv. - alt sammen fine miljøbeskrivelser der et sted sammen med datidens barnepasningsmodeller et lille sted får os selv til at længes tilbage til de gamle Volvoer og Folkevogne og et sted tænker godt det er overstået, og hvor er det lettere med mobiler i dag.
Bogen giver os på den måde noget at tænke over og bliver vedkommende ved at føre os tilbage til en tid, hvor nogle af os HAR levet og ved at fortælle læsere, der ikke levede på den tid, hvordan kærlighed, elskov, sorg, forelskelse, barneopdragelse, småbørnsnusseri og alt det praktiske heromkring inklusive penge, økonomi og relationer blev forvaltet anno ultimo halvtredserne.
Handlingen er sjov nok, og man får med det samme sympati for hovedpersonen, der gør, hvad der nu skal gøres, i forsøget på at få et bedre liv - ganske enkelt tager flugten med sit spædban i en Fiat 500 væk fra Rom og med en pæn stak kontanter bevæger sig mod nord til Danmark, hvor hun naturligvis ender af alle steder på Italiensvej på Amager.
Bogen er fyldt med menneskelige dramaer, der kan få mangen en ynder af chick-lit-litteratur og forne tiders lægeromaner til at glædes og begejstres. Den her adskiller sig så ved længden af roman og den pæne murstenstykkelse, som man let kan få en uges tid på sommernatbordet til at gå med og referere til sig selv og sine egne mønstre: Hvad ville man selv vælge, hvis man havde chancen? Ville man have modet til at bryde med fortiden og tage den symbolske vej fra Rom og fortid og substans ud i en ukendt fremtid ad ukendte landeveje og ukendte valutaer? Er det modigt af hovedpersonen eller dumdristigt? I den trygge lænestol vil læseren måske nok synes, det er alle tiders, at kvinden årtiet før kvindefrigørelse følger sit hjerte. Men vil man som kvinde i 2015 i mindre eller sågar eksistentielle beslutningsprocesser have modet til at springe ud på dybt vand? Et interessant dilemma iscenesat af en interessant handling i en interessant, skæg, underholdende og interessant bog.