Davis Klass
Stormester
223 sider
Turbine

En bog der er et filmmanuskript værdigt. Med en spænding på sit højeste og en psykologi på det inderste, formår bogen med sin intensitet dels at skabe spænding om diverse skakpartier men også en spænding, der fortæller om et forhold mellem far og søn, der bliver til så uendelig meget mere ved, at faderen tager kampen op med fortiden og viser sin søn, hvad han dur til -, og naturligvis også hvad man kan, når man står op for sig selv.
Bogen handler om  en far, der noget modvilligt, bliver deltager i en skakturnering og på den måde stille og roligt kommer til at afsløre, hvad han hidtil har skjult: At han i sine unge dage var vanvittig dygtig til at spille skak, men at han stod af af angst for at komme til at ligne stormestre som Bobby Fischer  og Paul Morphy, som hver især fik en trist skæbne.
Men med sønnens hjælp og med sin vilje vinder han over angsten og forløser sig selv, da han i bogstaveligt talt sidste sekund bliver stormester ved at lokke sin modstander i en fælde, og i dette sekund bliver læseren nærmest selv forløst fra et eller andet, man selv han fast i i fortiden. Og det er her, forfatteren med sine personer kommer ud over scenekanten.
Forfatteren er rigtig god til at skabe metaforer som trafiklys, der skifter, når man taler om korsveje i livet, og tordenvejr, når man er midt i en vanskelig beslutningsproces. Den slags er med til at øge såvel læseoplevelse som spænding.
Men det allervigtigste er naturligvis budskabet om, at er man til det, så kan man sejre over sig selv og det, der skete eller ikke skete for masser af år tilbage. Og at ens børn måske oven i købet rækker hånden ud og giver det sidste puf til, at ringen sluttes, og at års uforløsning kan vendes til sejr.
Plottet er fantastisk. Det er bogen også. Man sluger den.