Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Besat PDF Udskriv Email
Klaus Rifbjerg
Besat
167 sider
Gyldendal


Et  mesterværk fyldt med humor, finurligt sprog og beskrivelse af den modsætningsfyldte ballast, som alle mennesker er besat af, - hvad enten de er besat af noget udvordes eller indvordes.
Et  fremragende punktum for en forfatters karriere. Mesteren leger med sproget, så al snak om tid, sted og hændelser forekommer meningsløse. Det er ikke så meget det, der skete, det er iagttagelsen, sanseligheden, det der er noget større, som griber os. Det er livet selv, handlingen i handlingen, livets modsætninger, livets tragedier, i historien og i mennesket, der er beskrevet så flot, at det næsten er irriterende så godt en forfatter kan skrive.
Sproget er tæt, mættende og skrevet i sætninger, man nyder bogen, og det er næsten ligegyldigt, om man læser den forfra eller bagfra eller bare springer ind midt i det hele.
Rifbjerg formår med ganske enkle ord at lade os komme tæt, ind under huden, på hoved- og bipersoner.
Han mærkede, han ikke brød sig om våbnet, selv om han elskede det.
Kan livets paradoks fortælles mere tydeligt? Og han fortsætter:
En Stengun er et modbydeligt våben, hvis man har forstand på dem og kan lide dem.
Eller:
Egentlig var han flink nok men også åndssvag.
Sådan bliver forfatteren ved med at lade polariteterne gribe ud efter læseren for måske bare at fortælle en god historie, måske for at prikke til polariteterne, dobbeltheden, de mange tunger i os selv. Det er tæt på det geniale.
Har man før haft en fordom om, hvorvidt Rifbjerg kunne være ophøjet og måske endda lidt nedladende, så finder man i hvert fald her i romanen en lomme, hvor han i hvert fald ikke er det, men hvor han varmt, levende, humoristisk og sprogligt uovertruffent lader sine hovedpersoner få absolut taletid.
Rifbjerg lader sin årelange træning og sans for præcision og detaljer skinne tydeligt igennem, når han beskriver, hvor mange udfordringer og glæder et menneske har af sin - butterfly. Hans skarpe pen fortæller også om de lidt mere intime detaljer hos mennesker, ikke kedeligt, for det er jordnært og den naturlige del af livet, som Rif aldrig har været berøringsangst overfor.
Det er en stor fornøjelse at læse Rifbjerg denne gang.  En stor fornøjelse at anmelde den. Og en stor glæde at han fik sat et flot punktum for sin lange karriere.