Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Aldrig uden dig PDF Udskriv Email

 

 

Harriet Lane
Aldrig uden dig
277 sider
Gads forlag

Det siges, at når ét af menneskets vitaler sanser sætter ud, så begynder de andre at skærpes hundrededobbelt - eller noget i den stil. De ord står til troende i denne yderst værdifulde og lærerige bog, der handler om livet selv - baseret på menneskelige iagttagelser og fremragende miljøbeskrivelser.
Forfatteren er er ramt af en øjensygdom, og det gør åbenbart, at hun kan føje ekstra dimensioner til sit forfatterskab som en hudløs og yderst skarpsindig iagttager af ironi og levned blandt godtfolk.

Slet og ret handler bogen om de muligheder, der åbner sig efter, at Frances´ småkedelige job som korrekturlæser ved et tilfælde langsomt kan erstattes med en plads i hierarkiet i de litterære cirklers absolutte højeste . en plads i solen.
Vi følger hende, da hun bliver vidne til en tragisk bilulykke og må ringe efter en ambulance til offeret. Den forulykkede overlever ikke, men til gengæld kommer Frances i kontakt med forulykkedes familie, der tilhører det meget bedre borgerskab.
Og så er det, det lykkes for bogens hovedperson at indynde sig i det gode selskab.
Det bliver der romanen igennem megen munterhed ud af, da der som bekendt er både småneurotiske og yderst snobbede personer til stede i de kredse. Folk der opfører sig som fattigfine.
Det er enormt spændende at følge, hvordan Frances tackler disse udfordringer.
Forfatteren har meget på hjerte, og handlingen udmærker sig ved en del sidehandlinger, og man skal være lidt skarp for at følge med. Men sidehandlinger og tanker vil altid følge med, når mennesket bliver udfordret på identiteten. Er hovedpersonen udspekuleret og beregnende, eller er hun blot åben for livets muligheder?
Døm selv.