Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Lidt hippie er man vel altid PDF Udskriv Email

Elisabeth Saugmann
Lidt hippie er man vel altid
194 sider
Mellemgaard


Hvor er det ærgerligt, at man ikke har været en del af det miljø. Det har været hårdt, det har været slidsomt, men hvor har det været skægt.
Vi har alle vidst, at Lasse og Mathilde altid har været en del af den danske musikkultur. Nu kommer så bogen, der fortæller, hvor bred en musikalsk vifte de har udbredt under danskerne og hvor bærende en kraft de har været i en kultur, der pr. definition er præget af op- og nedture. Det lykkes for forfatteren at tegne en flot skildring af den leben, det gøgl og det virvar af musik, musikere, mennesker, producenter, skatte- og krofolk, der alle har bidraget til, at man som menneske og iagttager kunne få øje på de mere musikalske sider af tilværelsen. Og tage det hele lidt mindre højtideligt.
Det er en af bonusserne ved bogen her, nemlig at man på et sæt forhåbentlig kommer til at leve sit liv lidt mindre højtideligt, lidt mindre efter andres spilleregler, går sine egne fodspor og måske endda, som Niels Hausgaard fortæller i et af kapitlerne, ikke går af vejen for den mere solide humor.
Det er i allerhøjeste grad lykkedes forfatteren at gribe nogle episoder omkring Midtfyns Festivalen, Ryslinge Kro, Kim Larsen, Lasse og Mathilde selv og Peter og Nina Færgemann, opfinderne af den store, fynske festval, og med ord og anekdoter at gøre episoderne til fælleseje og cementere, at udgangspunktet for næsten enhver handling i de implicerede kunstneres deltagelse i enkeltstående episoder er bevidste og ubevidste ønsker om og længslen efter, at det hele skal være en del af noget fælles, noget universelt, noget uselvisk og egoforladt, der gør, at alt går op i en eller anden form for kollektiv enhed og skabelse.
Skæg og ballade, sjove og svære år; det hele er med i et lille kunstværk om de kunstværker, der har skabt en stor del af vores musik- og folkekultur.