Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Tavshedens pris PDF Udskriv Email

 

Jan Larson
Tavshedens Pris
408 sider
Siesta


Jan Larson kan bare det der med at skrue en spændingsroman sammen. Denne gang er vi i Caribien, nærmere betegnet Haiti, der er ramt af et kæmpemæssigt jordskæv, hvor statsapparatet er sat helt ud af funktion, og hvor lovløshed, undergrundsøkonomi og gangstervælde nærmest med ét slag får alt til at ligne en bananrepublik.
Vi lærer narkobaronen Micha Collaro at kende; han styrer hele nationen med hård hånd, aftvinger sine folk underkastelser, eliminerer sine fjender og truer alle til at fremme sit behov for magt og rigdom.
Danske Vicky Salling kommer på tværs af ham, og så har vi balladen. Hun bliver brik i et kriminelt spil i Caribien.
Man føler nærmest, man er i Caribien, når forfatteren skriver om lokaliteterne i Port-au-Prince, om poolbaren El Sombrero de Paja, om kvarteret tæt på Zona Universitaria med udsigten over Det Caribiske Hav, og hvordan munden bliver lukket hurtigt og effektivt på fjenderne.
Sex er der også noget af i bogen, diskret, æggende, pirrende, som alt nu er i de der latinamerikanske og caribiske stater, ligesom en af Frankrigs store croonere, Francis Cabrel, også får lov at optræde på siderne.
Forfatterens talent har udviklet sig fra bog til bog gennem de syv romaner, han hidtil har præsteret. Vi ser gerne, der kommer flere.