Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Jeg lever stadig PDF Udskriv Email

Jørn Jønke Nielsen
Jeg lever stadig
414 sider
Tiderne Skifter
 
At bikermiljøet er en del af Danmark, et parallelsamfund om man vil, det er uomtvisteligt. De fleste har vel et eller andet forhold til dem. Man får et spændende indblik i HAernes og bikernes kultur, væsener, måde at tænke og agere på ved at læse denne bog.
Vi får gang på og mellem linjerne at vide, at broderskab er broderskab, men der er vist i realiteten græser, hvis en broder svigter eller på en eller anden måde kommer i unåde.
Man kan også lære forskellige andre ting i denne bog; bl.a. at Bakken og Tivoli er ældre end Canada, noget man ikke lige tænker over.
Ellers kommer vi noget under huden på Jønke og hans tanker såvel udi pokerspil, som udi hans rejse til Pakistan, der vel er det nærmeste, man kommer dannelsesrejse i det miljø. Vi får naturligvis også en del at vide om hans syn på politiet, der efter hans overbevisning gang på gang er dem, der starter balladen, ikke vil acceptere våbenhviler og chikanerer unødigt. Vi får også at vide, hvordan Biker-Jens fra TV blev offer for hans egen succes på TV.
Krig mellem indvandrerbander og bikerfolket er en del af hverdagen; vi kommer lidt tæt på forholdene, når medierne i bogen bliver beskyldt for at sætte skred i tingene.
Og vi får en historie om, hvordan TVIND-ledelsen i retssammenhæng er blevet sammenlignet med rockere -; hvem der har grund til at føle sig mest fornærmet over den påstand, det kan læse mere om i denne fint skrevne bog.