Cathrine Erreboe
Malene
288 sider
Gyldendal

Det er et imponerende stykke teaterhistorie, vi får serveret på et sølvfad. Med en pen så let og et sprog så flot og samtidig jordnært får vi på relativ kort tid et langt lysglimt af Malene Schwarzes til næste år 60 år i rampelyset, historierne om hvorfor hun i en sen alder måtte lære at mumle, hvordan hun skældte Bent Fabricius-Bjerre ud, da han ikke kyssede hende ordentligt, hvorfor hun havde noget imod undervisningsormen på det bedre folks børns la Cour Vej Skole (hvor nærværende anmelder for resten også har gået) - og meget meget mere fra en skatkiste af teateranekdoter og hamrende glade minder fra Memory Lane. 
Bogen er fyldt med historiske billeder i såvel sort/hvid som farver, og sjove forsider fra forskellige blade magasin-forsider gennem årene, hvor Malene har huseret med eller uden sin familie.
Et ganske imponerende værk som fylder en, når man lukker sidste side og udover at have fået Malene og hele hendes familie og vennekreds til bords, så kan man ikke andet end at se frem for sig og selv tænke - hvor blev dog alle de år af, hvor Malene og jeg har nydt det sammen. Hun på scenen eller i film eller TV, jeg som iagttager af kunsten.
Men som hun selv siger i en af bogens afsluttende bemærkninger:
"Livet er ikke for begyndere, men jeg har gjort mit bedste, og det gør jeg stadig".