Det vigtige ved bogen er, at der endnu engang bliver sat fokus på begrebet særlig sensitivitet. Behandlere vil til evig tid kunne diskutere, om vi eller ikke alle sammen i virkeligheden er særligt sensitive, eller om det nu blot de senere år er kommet mere fokus på retten til at være ekstrem følsom og ekstrem god til at sætte grænser for sig selv. En kunstart i denne virkelig, stressede, støjende, flimrende og urolige verden, hvor indtrykkene tæppebomber ned omkring os i syndfloder fra morgen til aften.
Ilse Sand bygger i sin bog udmærket bro mellem de bevidst særligt sensitive og de, hvor behandling retter sig mod almindelige mennesker. Bogen indeholder ikke øvelser eller teorier, der ikke er beskrevet før, og som kan findes i mange andre bøger dedikeret behandlere eller pårørende, der måske blot vil hjælpe et familiemedlem eller en god ven m/k.
Begreber som spejling, eksponering af katastrofetanker i behandling af angst, forsigtig indkredsning af et menneskes problem, udbredelse af konkrete eksempler, en plan B, brevskrivning, ønskefantasier. Alt er hørt før og er udmærkede redskaber i sig selv.
Der, hvor Ilse Sands bog gør indtryk er den måde, hun er god til at formulere spørgsmål til folk på:
Både hvad angår selve samtalen og den deraf opbyggende fortrolighed mellem klient og behandler.
Hvad synes du om, at jeg ind imellem afbryder dig.
Hvad synes du om afstanden imellem os.
Det virker som om, du ikke rigtigt har lyst til at svare på mine spørgsmål, er det rigtigt.
Her går behandleren forrest og legaliserer, at intet er for småt eller pinligt for den særligt sensitive eller det meget følsomme menneske om man vil. Herudover bringer det naturligvis tryghed ind i situationen mellem klient og behandler.
Hvad kunne det være ved dig, der ikke er så rart at se på:
Har du overvejet at spørge mig, hvad jeg ser.
Jeg har gået og tænkt på, hvordan du mon har det.
Jeg har lagt mærke til, at du ser trist ud og spekulerer på, om der er noget, jeg kan hjælpe med.

Fine formuleringer i en bog, der påpeger legaliteten af at have følelserne uden på tøjet, at de kommer frem i lyset. Det kan tage lang tid, idet en meget følsom person kan have det meget svært med sin skamfølelse. Et begreb som Ilse Sand også kommer ind på. Og har nogle fine bud på at lægge bag sig.En udmærket bog for behandlere og hjælpere. Om den lige er rettet mod udelukkende særligt sensitive, det er ikke sikkert. Men sikkert er det, at den kan bruges også i dagligdagen i ganske almindelig omgang med mennesker - hjemme, på arbejdspladsen, i fritidsklubben, blandt vennerne. Anywhere.
Godt at Ilse Sand nu og da opsummerer vores evne til at tale mere empatisk, nærværende og forstående.