Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

At finde hjem PDF Udskriv Email

Renee Toft Simonsen og Andreas Thøgersen
At finde hjem
376 sider
Politikens Forlag


De to forfattere kan godt nok skrive hold da op. Bagefter sidder man dog med et distanceret forhold til det hele, idet Renee i bogen fortæller en masse om, hvor kold og beregnende, hun kan være - forståeligt nok med den opvækst, hun afslører at have gennemgået.
Som læser tænker man i sit stille sind, hvor kølig og beregnende har hun så været, her op mod julehandlen, - at levere en basker af en bog med et meget privat indhold, der ganske enkelt i hendes position ikke kan undgå at blive gransket og analyseret og hitte på bestsellerlisten og på Renees i forvejen velpolstrede tegnebog.
Vel der er godbidder af allerhøjeste karakter på den måde, at hun bruger sig selv og sit liv til at fortælle, hvordan episoder i barndommen og grufuld behandling fra de voksne for tid og evighed vil sætte sit præg på ens personlighed og gøre en usikker, angst, tryghedssøgende og ekstremt bange for at miste. - OG blive til falds for det forkerte.
DET kan for at nå så mange som muligt og fortælle om børnepsykologis vilkår være en formildende omstændighed ved at sende bogen på markedet i vrimmelen af andre selvudleverende og selvterapeutiske biografier til en hungrende læserskare, som holder af at få sat ord på de følelser, de måske har knap så megen kontakt med.
To af bogens smukkeste kapitler er i øvrigt paradoksalt nok fra to af mændene i Renees liv, Thomas Helmig, og John Taylor. Helmig der på nærmest poetisk og kærligste vis tegner et portræt af en kvinde, han både elsker, forguder - og sikkert også i vilde stunder kan sætte på plads med sin charme og sin lækre stemme. Og så Duran Durans John Taylor der med stor kløgt og selvindsigt fortæller om en pige med ben i næsen.
Vi får naturligvis en masse glimmer og glitter inside fra berømthedernes verden, som vi kender dem fra pressen og så lidt til, fordi det nu er en biografi.
Så kører vi ellers derudaf med en så stor omgang direkte sværteri af i særdeleshed faderen, der ifølge forfatteren en årrække var en egocentrisk stakkel,, der kun tænkte på sine egne behov og var uden overskud til familie og børn, og i Renées tilfælde blev hun således truet med fraværet af anden føde, indtil de indskrumpede leverpostejmadder var spist. . . . Sort pædagogik må man sige. Men at hænge et menneske ud på den måde for en hel befolkning eller to tjener bestemt ikke til, at man får et positivt indtryk af Danmarks tidligere model darling.
Renée bruger rigtig megen spalteplads på at fortælle om sit komplicerede forhold til farmand, som dog efter skilsmissen fra moderen blev rundere og mildere, bevægede sig i livet og fulgte med tiden, og som hun siden har fået et varmere og nærere forhold til.
At Renée var en rod som barn berettes i florumvundne vendinger, når hun med stolthed i stemmen malende fortæller, hvordan hun og bedsteveninden gik på tyvetogter i Århus´ stormagasiner.  Hun beretter flittigt om, hvordan hun stak af hjemmefra i en tidlig alder, hvis man da ellers kan kalde besøg hos farfar og farmor for at løbe hjemmefra. Om hvordan hun var sur i bandomshjemmet, hvor der ikke var rart at være, og at hun ofte var oppe at skændes med sin mor. At hun som barn var lige så skrap, som vi gennem årene har fået indtryk af, at facaden er hos Renée, det er der ingen tvivl om. Måske tillært, måske medført. Ingen tvivl om at bogen vil blive solgt rigtig godt. Hvilket Renée og forlaget udmærket er klar over.  Bogen er spækket med billeder fra fortid og nutid og rigtig godt sat op.
Men det bliver altså bare lidt for meget med den der barndom, der hænges til skue og tørre for en hel verden. Det have nogle følelsesmæssige konsekvenser for de implicerede. Det er lige, så man krummer tær over, hvor ukærligt, hun beskriver sin opvækst. Så kommer der ind imellem alle historierne fra de celebre år, så kommer vi forbi hendes tid med selvudvikling, og så kommer alle omtalerne fra de mennesker og kærester, hun har omgåedes.
Det ser på side 332 ud til, at her er en af nøglerne til forløsning er den angst, Renée hele sit liv har kæmpet med - og stadig gør.  "Den forsvandt ikke, uanset hvor meget jeg bed tænderne sammen og upåagtet hvor mange psykologer jeg talte med om den". Og så beskriver Renée, hvorledes hun gennem mødet med den spirituelle verden bliver i stand til at rumme de mange, forskellige sider, som mennesker består af. Her rører hun smukt ved noget essentielt, nemlig at angst ikke skal bekæmpes -; man skal rumme den side og leve med den. Flottere end vi har læst det i bogen her, kan det ikke beskrives. De par sider er alle pengene værd.
Vi vil mene, at det, hun har lært på de kærlige meditationskurser, burde have fyldt noget mere i bogen, specielt hvad angår forholdet til barndomshjemmet. Der er en fin tråd i at bevæge sig fra et sted, der var ukærligt, til et sted, hvor det er kærligt. Og det kommer hun fint nok omkring ved.
At barndomsfamilien så atter skal straffes dobbelt ved at blive hængt til tørre i en bog - for eksemplets skyld -, det burde hun have holdt inden for sin terapeuts fire vægge. Familien har såmænd straffet sig selv nok ved tilsyneladende ikke altid at være der for hende, da hun havde brug for det.