Lucinda Riley
Lavendelhaven
558 sider
Turbulenz

En smuk, nærende og vedkommende roman i sin genre. Orkideens Hemmelighed og Pigen på Klippen var de romaner, hun blev kendt for. Denne fortjener lige så stor anerkendelse for sin stil, der dog ligger på grænsen til triviallitteratur. Der er noget Danielle Steel over den. Den er temmelig meget beskrivende som alternativ til at være følende - og altså at lade læseren få kontakt med sit indre undervejs.
Kan man leve med det, så er linjen i romanen fornem, gode historier, fine episode-beskrivelser og et let-forståeligt sprog.

Emilie de la Martinière har altid forsøgt at frigøre sig fra sin aristokratiske baggrund, men da hendes glamourøse, ukærlige mor dør, står hun tilbage som enearving til et smukt, men forfaldent château i Sydfrankrig.

Ved et tilfælde finder hun nogle digte, skrevet af den mystiske Sophia, hvis liv var præget af en tragisk kærlighedsaffære, som har kastet lange skygger over familiens skæbne.

Da Emilie møder den charmerende unge kunsthandler Sebastian, dukker der nye spørgsmål op, og efterhånden som Emilie graver sig længere ned i slottets hemmeligheder, indser hun, at de måske rummer nøglen til hendes egen svære fortid.

En god optakt til nogle dage i selskab med en roman til sommerferien eller de lange vinteraftener. Er man ynder af genren, er det lidt af en godbid, der fungerer godt i sin substans. Den kører på tværs af forrige århundrede, hvor vi får dels tiden omkring 2. Verdenskrig med, dels halvfemserne. Vi får lov at mærke suset fra vor egen historie og tidligere generationers kamp for livet. Ikke dårligt at blive påmindet om vor egen sårbarhed og det frygtelige valg, vi står i, når der pludselig åbner sig muligheder langt fra vores trygge og forudsigelige hverdag.

Også på den led kan bogen være et godt indspark til læserens eget liv.