Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Overvåget PDF Udskriv Email

 

 

Glenn Greenwald
Overvåget
294 sider
Informations Forlag

Vi har i et par år kendt historierne om amerikanernes intensive overvågning af hele verden, og om hvordan Edward Snowden whistleblowede sin viden og oplysninger ud i offentligheden i en sådan grad, at sagen blev gjort til genstand for tilspidsede dialoger mellem supermagter.
Nu har journalisten, der havde SAGEN, Glenn Greenwald, skrevet sin beretning om, hvorfor og hvordan det blev lige nøjagtigt ham, der skrev og skrev om Snowden, hans viden og evne til at formidle indholdet i sin viden om overvågning på en måde, så hele verden kunne forstå, hvad der var i gærde. Og som nærmest satte kloden i brand.
For spioner in spe, for hackere, for folk med interesse i verdens sikkerhed og for ivrige kender af USA's historie og opbygning netop med baggrund i selvstændighed og frihed fra overvågning, er her tale om en velskrevet lækkerbidsken.
Som i mange spionromaner er der ufatteligt mange detaljer og vildveje at holde fast i, og mon ikke vi skal overlade det til eksperter og kendere af "branchen" at vurdere, hvad der er op og ned, og hvilke virkemidler der benyttes hvor.
Bogen er fyldt med illustrationer på, hvordan tophemmelige dukumenter kan se ud og, hvordan en pc-skærm ser ud, når der lige pludselig dukker fortroligt materiale op på den.
Bogen er på sin vis skræmmende læsning. Men ikke mere skræmmende end, at man på en eller anden måde, når man er færdig med den tænker, at det i hvert fald ikke er overraskende det, der sker i NSA og britiske og andre overvågningstjenester. Måske vidste man det egentlig godt. Stormagterne med masser af penge har altid gjort, hvad der passede dem ud fra deres egne interesser.