Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Legendarisk ROCK af Erneste Assante

Erneste Assante
Legendarisk ROCK
464 sider
Forlaget Globe

Legendarisk ROCK er et meget fint værk, og en rørende og bevægende udgivelse, en af de sanselige oplevelser, man må vende tilbage til lejlighedsvis for at se, hvad det var, der fik os til at gå fuldstændig bananas, da rocken officielt tog sin begyndelse for et halvt århundrede siden. Og så helt op til idag hvor udtryksformen er en faktor, der på kryds og tværs af samfundsmæssige og politiske skel har haft enorm indflydelse på områder, der normalt slet ikke forbindes med musik.
Bogen får os til at huske de legendariske SHEA-stadium-koncerter i New York fra tresserne, hvor vi så midt under læsningen må ind på YouTube og see Beatles spille valsemusik(!), bogen har et link til dybderne i os selv, til den fortid, vi nåede at være en del, før vi kom for meget op i årerne. Der er også noget for den unge musik, fred være med den, den er der andre, der må tage sig af. Vi har ikke forstand på den, vi forstår den ikke, men det ser ud som om, forfatteren gør.

Man kan så ærgres over, at der ikke er noget forord på dansk, når der nu er levnet plads til det, så mon det er sådan, at trykkeren har være lidt for hurtig. Halvdelen af teksten i bogen er på svensk. Det vil sige, at det er samme tekst, der går igen på de to sprog. Det kan man mene om, hvad man vil, men klart nok er der bedre økonomi i det for forlaget, og er det med til at halvere prisen, lever vi gerne med det. Et signal om bogens indhold er på en af bogens første sider silhouetten af en guitar, selv om rock jo handlede om ganske mange flere instrumenteringer. Her mener illustratoren åbenbart, at de fleste forbinder rock med en guitar. Billedteksterne er nogle steder forsimplede og intetsigende, f.eks. skriver man et sted, at her sidder Beatles på en bænk og slapper af. Jo tak, det kan vi godt se, at de MÅSKE gør, men hvor er billedet taget og under hvilke vilkår? "Coldplays sanger Chris Martin, omgivet af tilbedende fans" siger vist heller ikke så meget og er tæt en fornærmelse mod læserens intelligens. Er billedet godt og umuligt at tidsbestemme, havde det måske i stedet været på sin plads at beskrive, hvorledes Chris Martin skabte kontakten med publikum og med hvilke virkemidler, og hvordan han udviklede den stil og måske inspirerede andre. Det samme når man beskriver kulissen til en Stones-turné som, at her er en rød tunge - som vi alle ganske tydeligt ser! En klasse-bog som denne skulle jo helst også i billedteksterne tilføre læseren noget nyt. Sådan noget er uskønt for helheden, for billedmaterialet som sådan er meget omfangsrigt, ny-tilførende og i sin helhed ganske bestemt i orden, lige som den ordinære tekst, som vi da også skal lidt omkring.
Om Elvis skrives det f.eks., at han gennemførte et comeback i halvfjerdserne på grund af Beatles og Woodstock-generationens popularitet. Nu forholder det sig sådan, at Elvis fik sit store comeback allerede i 1968 med et legendarisk TV-show og banebrydende koncerter i Las Vegas året efter. HERudover begyndte han så i halvfjerdserne på sin store koncerter i USA. Den er vist gået lidt let henover kronologien.
Man yder bogen mest retfærdighed ved at læse den fra ende til anden og ikke bekymre sig så meget om de forskellige ikoners og gruppers afsnit. For selv om mange afsnit har virkelig intellektuelt format og er nytænkende - som f.eks. det om Elvis, hvor forfatteren beskriver sangeren som rorgænger for fusionsmusik -, så er det vigtigt at få alt med i sin sammenhæng og tage til sig af de tidsbillede, som bogen skaber. Ind imellem forskellige af andre navnes afsnit, dukker lige pludselig nye og spændende tanker om en helt anden musiker, og så bliver det virkelig spændende. Bogen indeholder forfatterens tolkning og vurdering af rock-musik som sådan, hvilket er yderst interessante tanker, og i den lidt mere lette, men bestemt relevante, ende har vi så sider spredt rundt i bogen fyldt med årstal og covers for nogle af de vigtige LP-udgivelser gennem tiden. Fra Bob Dylans The Times They Are A-Changin´ fra 1964 og fremad. Der er gode overraskelser undervejs i bogen, såvel opsætningsmæssigt og indholdsmæssigt. Og også en oplagt komisk beskrivelse af en bevidst eller ubevidst misforståelse af en af de store klassikere, som da republikaneren Ronald Reagen i 1984 brugte demokraten Bruce Springsteens Born in the USA i sin valgkampagne. Grinagtigt når man ser på Springsteens mesterlige og sarkastisk/ironiserende tekst og i øvrigt en nøjagtig parallel til vor egen CV-Jørgensen-klassiker, Costa del Sol, hvor danskere i firserne hoppede og sprang rundt til en tekst, de oplagt ikke fattede et kvidder af.
Alt i alt. En meget spændende og troværdig udgivelse, der sætter rock-epoken ind i en historisk sammenhæng og opridser ophavet og betydningen i akademisk forstand, og som på en meget smuk billedside ikke lader kunsten meget efter.