Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Lasten af Hanne Bech Hansen

Hanne Bech Hansen
Lasten
282 sider
Lindhardt og Ringhof

En af kvaliteterne ved bogen her er alle de lokationer i København, som Hanne Bech Hansen naturligt nok gennem mange år må have færdedes hjemmevant i, såvel omkring Politigården som i hele Hovedstadsområdet, som ude omkring i forstæderne og så lige et smut ud af byen og til andre hovedstæder og centrale steder. Der er sådan lidt Panuduro´sk Smuglerne over hele konceptet, og det fænger! Vi kommer på indbrud i en villa i Hellerup, et smuttur til Køge Apotek, til tekniske undersøgelser på Tuborg Havn, en tilfældig opgang i Valby, foruden at vi også hører betegnelser som DR-byen, fly fra Gdansk, lastvognstog på en rasteplads i Belgien og en hyggelig overfyldt café på Vesterbro, der hedder Dyrehaven.
Handlingen, der er rolig, ubesværet og på en eller anden måde andægtig er beskrevet med enten tankemæssige afstikkere eller fysisk nærvær omkring disse steder.
Der er tydeligvis lagt solidt vægt på, at vi alle skal kunne følge med i romanen, der handler om internationale syndikater og storkriminalitet.
Bogen er ikke en krimi i traditionel forstand. Hertil er der ikke smurt nok på. Det passer godt ind i stilen og hele halløjet omkring Hanne Bech Hansen. Ville det have været en god forestilling, at hun havde væltet sig i smadrede menneskekroppe og skyderier på hver anden side? Næppe. Der er ingen tvivl om, at hun ville have kunnet det med det kendskab og den indsigt, hun har i politiets arbejde. Men klogeligt har hun holdt sig fra det og synes, at der er andre ting, der er mere væsentlige i en debutroman end at skilte med, hvad man i hvert fald ved noget om: Det vigtige er evnen til at konstruere et forløb og levere en beretning, der mere går i retning af åndsværdierne og baggrunden for den kriminalitet, vi har i Europa idag - og forresten har haft i andre afskygninger til alle tider.
Bogen passer fint til det sympatiske billede, vi har af Hanne Bech Hansen. Et ordentligt menneske, der svarer høfligt og redeligt og direkte på, hvad hun bliver spurgt om, og som sikkert godt for denne histories skyld godt kunne have undværet betegnelsen Perlemor. Hvis det da ikke var for reklameværdien og den effekt, det også må have på bogsalget her, at hun på det seneste med nydelig frisure og redelig attitude har været på skærmen for at berette om tiden før og efter sin politi-afgang.
Tiden efter er, hvad angår forfatterskabet, hidtil blevet brugt godt.