Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Drømme og Dæmoner af Lars Lilholt

Lars Lilholt
Drømme og Dæmoner
304 sider
Lindhardt og Ringhof

Mange af os føler, at Lars Lilholt har været en del af os gennem en menneskealder. Med sange som Kald Det Kærlighed, Ofelia, Onkel Christian og Held og Lykke har musikmanden i den grad boret sig op igennem den kreative åre hos os, så vi kan omkvædene i søvne og ser samtidig bluesen og livets alvor dybt i øjnene.
Vi var spændte på, om det var samme blues, melankoli og tristesse, der nu og da bliver forvekslet med seriøsitet hos Lilholt, der ville ramme os ved læsning af bogen her.
Vi blevet meget glædeligt overrasket.
Bogen er en lang bekendelse af Lilholts tilstand over hele livet, når vi snakker om tvivl, utroskab, kålhøgenhed, pengemangel, ja det at være menneske og bibringer dermed endnu mere til forståelsen af, hvad der har kunnet skabe et menneskes grobund for så stort et musikalsk og kunstnerisk et virke gennem så mange år.
Ganske ubesværet fortæller han om perioder i livet, der må have været ualmindeligt vanskelige og glæder, der må have været revolutionerende. Men det glider bare ud mellem linjerne som en fortælling, som om det var da ingenting, og det er det, der gør bogen interessant. At vi lærer, at ting, omend der har været drama i luften, ikke nødvendigvis behøves gøre til det helt store drama. Man kan godt holde en god distance til sig selv og se på sig selv selvironisk og stolt og fortælle sig selv, at man er bare et lille menneske født på en lille klode med et vist talent for dels at skrive sange og så også følge livets flow.
Begge dele kommer frem på og mellem linjerne i Lilholts selvbiografi.
Drømme og Dæmoner er enormt velskrevet og velkomponeret, for nu at blive i det sprog, og tager os med sammen med en ærlig mand på en vidunderlig rejse gennem de drepressioner og psykiatriske samtaler, brud med sin tidligere kæreste, afskeden med Lilholts mor og sangsanlæg fra pladeselskaber, der har været sekvenser fra sangerens dagligdag gennem nu så mange år.
Vi bliver lidt klogere for hver side, der vendes på, naturligvis sangerens oplevelser, men også på hvordan et liv kan leves på en bølge, selv om der er skumsprøjt nok fra omkringsejlende skibe på kollissionskurs.
Læs om Lilholts ærlige beskrivelse af sine depressioner, tvangstanker, kvinder og fobier - og naturligvis om omstændighederne der førte til skabelsen af en af forrige århundredes mest elskede sange - Kald Det Kærlighed.
Fornem biografi.