Langballe - en biografi af Mads Bregenov-Pedersen og Mads Jensen
Mads Bregenov-Pedersen og Mads Jensen Langballe - en biografi 240 sider People Press Man ser kosteligt for sig, hvordan den gamle kæmpe hiver sig i håret og råber og skriger, når han ikke kan få de nymodens PCer til at virke - eller rettere, hvorledes han sidder og skriver en hel weekend uden at gemme. Og så lige pludselig vupti, så er anseelige antal arbejdstidermers værk spildt. Til jubel for mange, til glæde for nogen, og til sorg for andre, der må lægge øre til det temperament, der er legendarisk, og som har kostet Jesper Langballe nok så mange øretæver undervejs, men som også er udtryk for den ægthed og autonomitet, man må tillægge manden til hver en tid. Her lægges ikke fingre imellem, her kaldes en spade for en spade og en nar for en nar, der ikke dur til nogetsomhelst. Det er spændende at følge historien om Langballe-familien og om, hvorledes Jesper selv nu på vej mod sit otium vil tilbage at bo på fuldtid i barndomsbyen Randers. Vi, der kender Jesper Langballe fra sidelinjen, som en farverig debatør, og som har næsten en mening om hvadsomhelst, her er det rart at kunne få en ordentlig luns om, hvad der skabte den facon, han kommer både godt og galt afsted med, hvorfor han har udviklet sig til det menneske, han er, hvilke kampe og personlige op- og nedture, han har været igennem for at nå dertil, hvor hans liv er idag. Det er en spændende bog, tillige humoristisk, og selv om man er socialt orienteret, kan man ikke lade være med at trække på smilebåndene over mange af Langballes sproglige opgør med pædagogverdenen, når konen skal hente et af børnene, der i dagens løb i institutionen har været i en bagesituation . . . Det er på en eller anden måde hyggelig læsning samtidig med, at det er nogle gode brudstykker af Danmarkshistorien, som Jesper Langballe fortæller om, dels i form af sin egen placering i sin familie og dernæst som enormt brudstykke af debatten i kulturpolitikken og gangene på Christiansborg. Mest af alt har vi lagt mærke til, hvad der har formet hans holdning og præget hans for nogle rabiate for andre ganske kærlige synspunkter. At vi alle er sammensat af meget forskellige lag, det ved vi jo. I bogen om Langballe kommer det tydeligt frem på tryk, hvorledes et nuanceret menneske skabes.
|