Lad blot verden tumle sig af Colum McCann

Colum McCann
Lad blot verden tumle sig
414 sider
Peoples Press

Drivkraften, spændingen, energien der ligger bag denne storladede roman om mennesker i New York, ser ud til at være en dyb kærlighed til og en næsten eksistentiel fascination af storbyer - og menneskene i dem. Colum McCann, der bor i New York, men som er irer, fortæller i en bred, dygtigt sammenskruet, entusiastisk, varm og humoristisk stil om livet for en række tilsyneladende helt tilfældigt udvalgte mennesker, men som alligevel har det tilfælles, at de ønsker det bedste for andre og for fremtiden.
Meget forskellige er tilsyneladende livet som irsk munk, mødre til savnede men elskede krigsofre i Vietnam og en dommer, der skal afsige en dom for graffiti.
Hvad sker der lige.
Der sker det, at byen i begyndelsen af halvfjerdserne nærmest får prædikatet et beskidt fallitbo med dens ernorme økonomiske og sociale problemer får en slags ny opstandelse, da franskmanden Philippe Petit dukker op på en line mellem de to tvillingetårne, og så kan det ellers nok være, at ting og sager i en slags symbolsk håndevending ledsaget af troen og håbet igen begynder at stige til vejrs som mulighedernes by. En af omtalte krigsfamilies mor mener endda, at det er hendes afdøde søn, der er kommet tilbage for at hilse på hende . . . .

Sådan forekommer absurde og sære ting i en af de bedste byromaner i mange år. Colum McCann kan foruden at spidde en New Yorker på stedet og hudflette ham også beskrive få en kompliceret scene ned på to linjer, så man virkelig ER på stedet, hvor den der politirazzia fandt sted, at man FØLER med ham, der blev fanget i et ægteskab som for ung, og vi er naturligt nok også helt inde i den desparate politimands krop, da han i megafonen giver linedanseren instruks om, at nu bliver helikopteren sendt op efter ham . . . . Endelig så deltager man midt i dialogen, som er en af McCanns MEGET MEGET stærke sider. Næsten hele bogen værd.

Lad blot verden tumle sig er skrevet så afsindigt spændende, at det er svært at lægge den fra sig, man flyver igennem den og er mange, mange oplevelser rigere, når man er nået helskindet igennem med spørgsmålet: Gu´ ved om man oplever for lidt. Et spørgsmål som er værd at stille sig selv. En god udgang på en roman.