Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Kunsten at gribe livet af Chad Harbach

 

Chad Harbach
Kunsten at gribe livet
548 sider
Politikens Forlag

Om det er sværere at være ung, end at være moden eller være gammel, det kan diskuteres. Er man åben over for det og opmærksom på det, består prøvelserne livet igennem. Erfaringen kan ikke altid bære igennem trods velment viden og opbakning fra omgangskredsen. Som ung er det måske endda lettere, fordi man blot kan kaste sig ud i det hele og gennem kriserne uden skelen til, hvad man gjorde igår.
Denne bog handler om at blive voksen og gribe livet.
Vi følger en gruppe unge - og deres rektor - på et universitet i USA i de store ting, de hver især må tumle med i livet: at springe ud som homoseksuel, karrierevalg, drømmen om at blive en sportsstjerne med knæ der siger nej, kuldsejlede ægteskaber.
Bogen bliver lanceret som en samfundsklassiker af meget høj karakter, og der bliver lagt vægt på, at den endda er skrevet af en debutant.
Vi må da også vedgå, at alt, der er sagt om bogen hidtil, er berettiget, og den tv-serie, der nu bliver bygget over bogen, fortjener at komme ud i så brede verdensdele, at det kan blive legalt at have store problemer - for at gøre sit til at løse dem.
Sproget og stemningen i bogen er simpelthen fantastisk, og kunne man med computere time, tilrettelægge og skrive en perfekt bog med det væld af optakter og ingredienser og flex-handlinger, der hører til, så ville det her være en af dem, den spyttede ud.
Der er naturligvis rigtig meget sport, ungdom og liv i bogen. Sorgløsheden ligger på lur sammen med katastroferne i folks indre og ydre. Den afbalancering er bare for vild. En fremragende bog der bliver slugt på tre korte eftermiddage.
Bogens virkelige genialitet er, at vi alle er i samme båd, unge som gamle. Problemerne fylder; som ældre mener vi bare at have opfundet et mere modent og passende ord til lejligheden: Udfordringer.