Kunsten at gå på gaden af Jørgen Leth

Jørgen Leth
Kunsten at gå på gaden
Tekster fra tresserne
458 sider
Gyldendal

Igennem denne samling tekster fornemmer man, hvorfor Jørgen Leth er nået de trods alt tinder, han er. Man hører et sprog, nogle holdninger, nogle vendinger, som er en eners hyldest til en omskiftelig verden. Jørgen var allerede dengang i tresserne betragteren, iagttageren, pletskudsekvilibristen, manden med de ord, som man kunne tænke sig, man selv var født med og kunne bralre ud med ved passende lejligheder.
Det er tydeligt, at det ikke kun er ved passende lejligheder, Leth smider om sig med ord; han kan det bare, han er en struktur inden for kunsten at lege med ord, underforstået at leve i et univers, hvor talesprog og sandfærdige tekstovervejelser går hånd i hånd med sandheden set fra Jørgen Leth.
Man kan mene om den mand, hvad man vil. Det er der mange, der gør. Men tag lige og læs denne bog først. Så kommer der de nuancer på drengen, som ofte savnes i den debat, der alt for ofte er gået efter manden og ikke mandens evne til at bore sig ind i det danske sprog.
Egne ord og vendinger forekommer naturligvis og går stik imod, hvad vi ellers hørte dengang i tresserne. På side 204 i Leths beskrivelser af Beatles-tiden hedder BeatleMANIA fordansket beatlomani. Bare et lille eksempel på, at han også dengang var fornyer af sproget og trådte sine egne fodspor.
Han er også tidligt fortaler for - og bruger jazzeb som eksempel - , at det ike gælder "om at få trukket nogle skarpe fronter, men tværtimod om at skrue popdiskussionen ned til at dreje sig om kvalitet på tværs af genrer og nedarvede klasseskel".
Godt set i 1965, almengyldigt i enhver sammenhæng, familiært og virksomheds- og musikmæssigt.
Måske Jørgen Leth var en banebryder, en revolutionær. Måske derfor han har været jaget vildt i forskellige sammenhænge. Sådan er det jo ofte med banebrydere.
Denne bog giver en dyb indføring i det Lethske univers, og kan samtidig lære os, at ingen af os bør skue nogen som helst hund på overfladen men til enhver tid give sig tid til at lære nuancerne i dens gøen at kende.
Vi kommer et hav af emner igennem, rejser, kunst, cykelsport. Det er ikke emnerne, der er interessante, det er de kommentarer, Leth giver dem med på vejen og det, at han har levet så alsidigt og forskelligt og udviklet sig og bevæget sig gennem livet, der er salt til os - og inspiration til et måske bedre, nysgerrigt og mere nuanceret liv end det, vi havde idag.