Udskriv

Kritiske Beslutninger af George W. Bush

George W. Bush
Kritiske Beslutninger
510 sider
Forlaget Sohn


Det er med interesse og en form  for ærefrygt, man åbner en bog fra en af verdens engang allermægtigste politikere. Der er da også vægt og fylde og interessante passager i bogen. Sammenlagt er det helt sikkert, at George Bushes eftermæle i brede dele af den amerikanske befolkning har fået et skub opad, eftersom han jo er set for at have leget hyggeonkel rundt omkring i bookshops, som det sig hør og bør ved udgivelsen af en sådan sværvægter.
Sådan noget kan amerikanerne lide.
Hvis man er til biografier og kendsgerninger noteret af folk selv, både i hukommelse og på skrift, og nyder man at høre hovedpersonen selv fortælle om de svære beslutninger og de gode år i livet, så er det bestemt en sag, der er værd at læse.
Man vil naturligvis læse den med de kritiske øjne, der nu sløres af, at selv en af verdens mest kendte ikke kan afsløre de mest spændende, efterretningsmæssige og saftige ting fra en karriere, der tydeligvis har budt på lidt af hvert.
Men vi kan få øje på et menneske, der giver sine forklaringer på ting, som han helt sikkert har set dem, troede på dem og uden al tvivl stadig gør. Der var en grund til, at jeg gjorde det sådan og sådan, jeg gjorde det i den bedste mening, og det, jeg gjorde forkert, det var baseret på fejlagtige informationer.
Denne form for almægtighed, eller ansvarsfraskrivelse om man vil, det er et af de gennemgående temaer i bogen. På den måde må man sige, at den er gennemført. Eksempelvis klinger det i værste fald lettere hult og er i bedste fald påfaldende, når George Bush på side 296 i en omtale af Colin Powells Irak-tale til FN bedyrer sin uskyld således:

Colins præsentation var udtømmende, veltalende og overbevisende. Da den kom på baggrund af Saddams trods af våbeninspektørerne, havde den en voldsom virkning på den offentlige debat. Senere skulle mange af påstandene i Colins tale vise sig at være upræcise. Men på det tidspunkt afspejlede hans ord en velovervejet vurdering fra efterretningstjenester i indland og over hele verden.

Også skårene efter sin meget omtalte mangel på indsats omkring New Orleans-tragedien, Orkanen Katrine, bliver forsøgt klinket, her dog efter forklaringernes læst og med fortællinger om, hvor underrettet Bush hele tiden forlangte at være om områdets katastrofe, og at der var en mægtig god grund til, at han ikke ville besøge området; nemlig den, at det ville fratage området for stor en politi- og redningsindsats, som nu skulle fokusere på at modtage en præsident. Derfor først siden hen det berømte billede af en George Bush, der sidder over katastrofeområdet, lunt og godt, og kigger ud af vinduet på sin flyvemaskine; det var nærmest en fejl, at fotograferne tog det billede -, men det var, fortæller George Bush i bogen, af hensyn til katastrofe-logistikken, at han ikke besøgte stedet noget før. Afsnittet om Katrina er måske et af de mest ærlige og autentiske i bogen; her oplever man virkeligt, at George Bush på nærmest hudløs vis forsøger at give sin forklaring på, at tingene blev gjort, som de gjorde, og at det da også skal tilføjes, at det var århundredets uvejr, som lagde et område på størrelse med Storbritanien øde.

Bogen kommer grundigt rundt om de kriser, sejre, bekymringer og nederlag, der er en amerikansk præsident forundt i de maksimalt otte år, han kan sidde på magten. Der er et fint billedmateriale i bogen, og kan man leve med, at lederen af Uncle Sam puster sig op samt at onkel George tager teten og fortæller spalte op og spalte ned om det meget tætte og nærmest udbrydelige bånd, han gennem alle årene har haft med sin far og sin familie iøvrigt, og ser man bort fra heroiserings-tendenserne, så er det egentlig en helt spændende bog, der tager os med på opdagelse gennem historien tilbage i tiden til amerikansk-engelske krige og historie fra USAs tidligere århundreder.
Vidste du f.eks. at  indsættelsen af de amerikanske præsidenter de første 140 år af USAs historie foregik den 4. marts. Hvor man så havde noget længere tid til at forberede sig fra valget i november - og så til valget af George Bush, der blev afgjort af den amerikanske højesteret blot 32 dage, før han skulle igang. 

Sådanne detaljer popper op midt i al teksten. Så er man til verdenshistorie, også USAs historie, så kan den endda bidrage til historiske facts.

Bogen skal have pluspoint for ikke på nogen måde at forsøge at anbringe præsidenten i en historisk eller global kontekst. Men at den ganske enkelt er et forsøg på at lade en mand berette, hvordan det så VAR at være i Det ovale Værelse og - i bogstavelig forstand - på USAs mange krigsskuepladser. Ground Zero var en af dem, og den bliver da naturligvis ej heller på nogen måde forbigået. Ligesom omgang med datidens store politikere var en del af hverdagen -, og dem har George Bush bestemt også sine synspunkter omkring. Det er ikke kedelig læsning.