Kjeld og Dirch af Jesper Gaarsjkær

Jesper Gaarsjkær
Kjeld og Dirch
340 sider
Peoples Press

Den har det hele, den her bog, nøjagtigt som de to kæmpemæssige komikere, der ikke bare var komikere men folkeeje, og en billedliggørelse af det savn og den længsel, der var indbygget i folk i efterkrigstiden, og som måtte ophøre af forskellige årsager, mens de glade tressere stod for døren,
Bogen er fyldt med minder fra de glade Kellerdirch-dage, inklusive ordrette og knap så ordrette dialoger. Forfatteren har gjort et ganske imponerende arbejde for at indsamle viden og formidle sagligt og kærligt og interviewe så mange som muligt omkring fænomenet - herunder Klaus Rifbjerg, Klaus Pagh, Ulf Pilgaard, Lone Hertz og John Martiuns, alle interviews foretaget i 2010.
Et meget stort og omfangsrigt materiale, som det er lykkedes journalisten Jesper Gaarskjær at lave en fagligt præsentabel bog af; en han kan være stolt af, for det er journalistisk håndværk, når det er godt, naturligvis krydret med den subjektivitet, der er nødvendig i en biografi (er den dobbelt?) som denne.

Når vi kalder bogen god og ikke fremragende, er det netop i forsøget på at afdække ånden fra bogen. Forfatteren kommer ind på, at folket ofte gør heltene større, end de i grunden er, dog uden at komme nærmere ind på, hvordan det skete med Kjeld og Dirch. Men budskabet er til at få øje på. Og det, som Jesper Gaarskjær med sine flotte analyser og skarpe pen fortæller om, er den ægte vare, dem som folk både så på scenen, men også de brænd- og holdepunkter bagved scenen og bag ved meget forskellige opvæster, der knytter de to sammen for livet. Til døden dem skiller. Ikke opskruet, ikke forstillet, men sådan som det virkelig var.
Det kan man læse ud af deres møder, for var disse ikke ægte, og var disse mennesker ikke simpelthen dem, de var, så var der aldrig blevet et så fantastisk par ud af dem.

Det formår forfatteren at få ud til os læsere. Virkelig glimrende!

Vi får det hele rullet op bid for bid. Imellem sceneskiftene, som det sig hør og bør i teatrets verden. En handling der driver os, et engagement der tager os, og som i de stille stunder mellem højdepunterne giver publikum - her altså vi læsere - lejlighed til at hvile sig og reflektere og synke tilbage i sig selv og skifte spor, for så lige pludselig at blive vækket af et latterudbrud, der kommer indefra.

Vi havde været ilde stedt, hvis vi havde skullet trættes med et langt karriereforløb i første halvdel af bogen, og så en gang kommentarer, analyser og henvisninger i 2. del. Sådan er det heldigvis ikke gået med denne første dobbeltbiografi af fænomenet Kjellerdirch et halvt århundrede efter kæmpesucceserne. Vi får dialoger, billeder, barndom, analyser, interviews, bagmændene, Stig Lommer, den tragiske finale, det første møde, alt dette og meget mere krydsklippet og serveret meget tiltalende og gennemført og med en distance og iagttagelses- og analyseevne, der er vedkommende, uden at være påtrængende.

En aldeles fin bog og et godt minde om to af de som mange af tidens komikere uden al tvivl kan takke for megen intonerings- og timingsteknik. Og vi bliver også ført bag kulisserne hos Dirch Passer, da han, presset af ubalance, smider en lagkage i hovedet på Mugge og erklærer sin støtte til Mogens Glistrup. Noget den folkekære skuespiller nok umiddelbart skulle have holdt sig fra, men som er en nødvendighed at beskrive i netop en bog som denne, der fortæller om menneskelighed og sammensathed fremfor  komik og idolisering.