Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Der hvor man vakler af Tim K. Christensen

 

 

Mænds reaktioner når krisen brænder i deres indre 

 Tim K. Christensen
Der hvor man vakler
Syv markante mænd om deres livs udfordringer
Bogens Forlag – 288 sider – 299 kr.

 

 

 

Det koster cirka en krone pr. side at tilegne sig denne bog. Den er hver en klingende mønt værd.

På en måde der er spændende som en kriminalroman, stor som en biografis eftermælesprog og givende som en ægte jounalists inderste fortællerglæde, der hudflettende knæsætter, hvordan man må blotte sig selv for at give læseren, hvad der skal til for at fænge.

Side efter side går vi meget tæt, rigtig, rigtig meget tæt, på Jes Dorph-Petersen, Benny Andersen, Klaus Riskær Pedersen, Thomas Vinterberg, Anders Fogh Rasmussen, Bjørn Lomborg og Morten Sabroe. En skøn blanding af dokumentar og interviews danner baggrund for en forståelse for, hvordan ledende mænd når dertil, hvor de er nået - på en vej belagt med tvivl, mindreværd, usikkerhed, galgenhumor, sorgløshed, skæbneudfordring - og ikke mindst glæden ved livet, engagementet i hvad der mon sker om det næste hjørne.

Tim K. Christensens skrivestil er eminent og vækker omgående den nysgerrige læsers interesse med blandingen af beskrivelse, spørgsmål, svar og simple statements fra bogens hovedpersoner.

 

Vi er med hele vejen i f.eks. interviewene med Klaus Riskær, hvor forfatteren bringer sig selv i spil, da Klaus giver ham en irettesættelse for ikke at have forstået tingene i den rette sammenhæng og opfordrer ham til at høre efter på båndene bagefter. Det er vigtigt, at den interviewedes budskab kommer helt frem, og det er vigtigt for forfatteren at vise, at en fighter bliver ivrig og direkte ved ikke at blive forstået - en af hans måder at behandle kriser på.

 

Riskær siger andre steder: "Hvis smerten varer ved længe nok, så vænner du dig til, at den er der". Han siger også "Det er egentlig utroligt, at vi overlever så længe, når man tænker på, hvor besværligt det er at leve et liv". Slideren og optimisten Klaus slår til, og det gør han med ekstra vægt i citatet: "Jeg lader det ikke ødelægge min tilværelse, at der er et problem. Der er jo altid problemer. Så må du acceptere følelserne og acceptere, at der er dårlige sager. Altid. Sådan er livet. Dårligt ægteskab, dårligt helbred, dårlig forretning eller en retssag". Enkelt og basalt, alligevel værd at tænke over, og guf for realiteten. Det gode vejr er som bekendt meget lejlighedsvis på disse breddegrader.

 

Det er stor skrivekunst at kunne få læseren følelsesmæssigt helt ind bag facaden hos kendte folk, der har oplevet modgang og kriser. Vi har jo dannet os et indtryk af disse kendisser i forvejen og mener måske at vide, at kriser er noget, de verfer af, eller i hvert fald selv er skyld i.. Bogen stiller imidlertid et nyt persongalleri op, så de kendte lag bliver skrællet af, og vi når ind dertil, hvor livet ER. Forskellen på vi almindelige og så notabiliteternes kriser er måske i virkeligheden bare den, at det på en eller og anden måde er lettere og giver mere mening at lytte til, hvilket kriser en kendis har haft, og hvad han har på hjerte omkring den.

 

Vi er med på Benny Andersens rejse hele vejen fra aftenskolen, over digterens (og sådan må det jo være for de kære digtere) smerte og fornedrelse på de kolde kælderværelser i Danmark og Norge, og så til det store gennembrud i halvfjerdserne, hvor han ideligt forsøgte at imponere sit livs Signe. Og som samtidig i en tidligere periode måtte tage afsted fra sit livs Signe og det fælles barn for at tjene penge nok til at holde sulten fra døren:

 

"Jeg så kun tre muligheder. Selvmord, druk eller Kirkegaard. Jeg valgte det mest afsindige. Nemlig Kirkegaard".

 

Vi er med i Bjørn Lomborgs lejlighed, der flyder af colaer, skumbananer, playstation, Disney-film, klassisk musik og et stort piano. Og lytter til ensomheden med den så godt som skjulte, men erkendte, homoseksualitet til, han var 22 år, og til hans livgivende udsagn om, at "livet ikke går ud på at fjerne al frygt. Jeg tror mere, det gælder om at desensilibisere (gøre sig mindre følsom, red.) sig og vænne sig til, at de følelser også skal være inde i kroppen". Og vi er tæt på og inde i ham i den hæsblæsende periode fra, han bliver kaldt videnskabelig uredelig og må gå det nærmeste, man kommer en offentlig rettergang til oprejsningen, da han af Time Magazine bliver kaldt miljødebattens Martin Luther.

 

Vi er også med, i de år, Anders Fogh Rasmussen oplevede sin ensomhed i sin lille lejlighed i København, hvordan han sætter sig op til at kunne klare de store kriser i sin regeringsperiode ved at være i fysisk topform og glemme alt det dagligdags ved hjælp af sporten, og vi er med, når Jes Dorph-Pedersen fortæller om, alment blandt kendisser iøvrigt, følelsen af at have snydt sig til det hele, at være fuld af bluff, og hvad der mon er i vente, når folk opdager, hvem han virkelig er, og at han ikke er så seriøs og dygtig, som det virker udadtil. (Et udsagn vi også finder tilsvarende i indlægget om Bjørn Lomborg, der dog følger følelsen til dørs ved at cementere, at vi er ikke de bedste eller perfekte til alt, men vi er gode nok). At han et sted føler, at han bare endte her, fordi han ville være journalist og berømt, og nogle gange tænker, at det her bare er et eller andet lystspil. At han elsker at springe over "hvor gærdet er lavest, og lysten er højst". Hvilken sætning, hvilket leg med sproget . . .

 

Skeletterne fra hovedpersonerne rasler natuligt og værdigt ud af skabet og ville være lyserødt guf for en terapeut eller videnskabsmand, der kunne sætte nøjagtig alder på, hvorfor vedkommende reagerer sådan og ikke sådan i en krisesituation. Det vi andre kan bruge bogen til er at få nogle dybe og vigtige indblik i mennesker, der har været trængt ud på kanten og som har brugt viljen, kreativiteten og en accept af, at det her det er bare for vildt. Menneskenes status er egentlig underordnet, for mekanismerne er de samme.

 

Blot er det langt vigtigere at bruge kendisser til at være talerør for menneskelig adfærd. Udover det får biografisk interesserede nogle meget spændende indblik i historien bag historierne hos de enkelte hovedpersoner. Nogle af temaerne kender vi muligvis som brudstykker i forvejen, andre er i hvert fald spritnye, og det altsammen udgør en cocktail, som Tim Christensen har rystet og serveret så godt og grundigt, at den går under huden og brænder sig fast, som alkohol brænder sig fast i en sulten mave. Bogens bogstaver fordamper dog ikke. Hver en sætning i bogen er levende og så dirrende, at man må falde bagover af undren over, at det kan lykkes en journalist at komme så tæt på og langt ind bag facaden hos de kendte. Det i sig selv er en præstation. Næste præstation, nemlig at få stoffet formidlet, så det er interessant, og at man virkelig mærker under huden, hvordan man kan lære noget ved at læse om andres kriser, det er en endnu større opgave at løfte. Også den bliver klaret til UG.

 

I "sit" afsnit i bogen citerer Thomas Vinterberg en filippinsk stamme, som har sagt, at man skal tage de store ting i livet meget let og de små ting meget alvorligt.

Lad os slutte denne anmeldelse med at konstatere, at bogen her er sprængfyldt med det hele, bortset fra, ganske befriende, at der ikke er billeder i den - udover et enkelt portrætbillede af hver mand. Her kan teksten sagtens stå alene. Forbilledligt!!!