Kærlighedens Sprog af Poul Røpke

Poul Røpke
Kærlighedens Sprog
140 sider
Mellemgaard

Man kan sige, at intentionerne og med denne bog er fremragende, nemlig at ville anskueliggøre, hvorledes mænds og kvinder sprog er meget forskelligt, og hvor forskelligt, man bruger det, allerede ved optakten til et forhold. Det er bestemt en eye-opener for, hvorledes man kunne forsøge at læne sig lidt mere op af, hvorledes den anden part i et forhold afsender og modtager oplysninger. I forsøget på at nå hinanden og bygge bro, eller måske bare acceptere, at det er således.
Det er en gammel nyhed, at mænds og kvinders sprog er meget forskelligt. Undersøgelser helt tilbage fra halvfjerdserne fortæller, at kvinder bruger rigtig mange flere adjektiver end mænd. 
Poul Røpke praktiserer som psykolog.
De mange voksne, han har mødt i parterapi og individuelt, har givet ham lyst til at udgive en bog om kommunikation mellem ham og hende.
For at anskueliggøre forskellen har Poul Røpke taget afsæt i et sæt e-mail-korrespondancer mellem Anna og Michael, omkring de halvtreds hver især, som møder hinanden på Internettet, og så kører den ellers herfra. Med kærlighedsbetragtninger, hungrende og liderlige sex-forslag, længselsfyldte og sødmende - til det kvalmende - ordspil lige fra de indledende faster, indtil forholdet er stabilt og på skinner.
Det skal hertil siges, at de begge er i et forhold, da kontakten opstår. Og det skal også siges, at selv om de i begyndelsen ser ud til at tale samme sprog, så er der store forskellige i henholdsvis Annas og Michaels måde at udtrykke sig på. Efterhånden nærmere de sig dog hinanden. Deres sprog bliver mere og mere sendt på samme kanal. Det er en fin oplevelse at læse, omend det sagtens kunne være gjort meget mere hverdags-sprogligt og elegant, når der nu endelig skulle redigeres i stoffet.

Bogen har mange kvaliteter. Man siger, at de første minutter i en kontakt er afgørende for et forhold - og endda fremadrettet vil være fundamentet for adfærden i årene, der kommer. Den tanke har Røpke leget med, og det giver vigtig stof til eftertanke.

Man må antage, at mail-korrespondancen er ægte nok. Dog skriver Poul Røpke, at han har redigeret (lidt skriver han) idet han mener, at det gør teksten mere flydende i forhold til de originale mails. Se, DET er jo lidt en skam og anfægter dermed lidt af det autentiske i historien. Hvis den er god nok, så er der jo ingen grund til at redigere i den. At pynte på folks sprog, den ene eller den anden vej, fratager læseren glæden ved selv at vudere.

Hvor i Danmark mon man finder to halvtreds-årige, der skriver til hinanden som to afsindigt, vanvittigt liderlige og kærlighedshungrende teenagere. Enten skal de være fra deres fulde fem, eller også skal de simpelthen være så kærlighedshungrende, at det må forveksles med trygheds-søgning, og ja, så er terapi vist mere end nødvendig.

Godt nok er forelskelse, som Røpke vil påvise, noget der i den grad indtager hjernen følelsesmæssigt.  Mem måske Røpke kunne have gjort det lidt mere afveklsende og interessant end ved at lade indholdet fremture gang på gang i stil med dette:

Min elskede, min Anna. Dit brev imorges er vidunderligt smukt, en syntese af den mest fristende seksualitet, opfindsomme erotik, sex med hjernen og altsammen indhyllet i kærlighed. Det er nøglen til min fuldkomne ekstase, at du bærer de mest inciterende rytmer ophidsende smukt, rejst som kærlighedens søjle med dit navn indgraveret i hele min tilstedeværelse. Du gør mig fantastisk opstemt og glad, når du skriver så lidenskabeligt medrivende til mig. Men det er først, når jeg mærker dine fingre mod min hud, at magien udløses, at jeg føler kærligheden flyde.

Sådan er det hele vejen gennem bogen, fyldt med sex og kærlighed til bristepunktet, og med den lære, at Anna taler meget ud fra sig selv, mens Michael taler meget OM det, han ser og oplever, beskrivende, fordømmende.

Som roman er den udmærket, og det er godt tænkt alt det med mails og SMS. Tiltrækning, pause, tilbagetrækning, forelskelse igen.

Men at bruge den som standard for, hvordan modne mænd og kvinder taler til hinanden, selv når de er forelskede, og med afsæt i hvad, den holder ikke helt.

Bagest i bogen er der en test, hvor man kan krydse forskellige udsagn af, som skulle ansueliggøre, om man er mest præget af højre eller venstre hjernehalvdel. Den er meget enkel og gennemskuelig. Nærværende anmelder udviklede til markedet en lang række tests, der var komplet uigennemskuelige for meningmænd, med krydsspørgsmål og dagligdags situationer med valg og fravalg. Når forfatteren nu endelig vil teste sin læser, så burde han have valgt et noget mere kompliceret niveau end dameblads-stilen.

Rundt om i bogen er der krydret med citater om kærlighed og kvinder og mænd.

Kærlighedens sprog er alligevel investeringen værd, ganske enkelt fordi den bevæger sig i nogle sproglige grænseområder, som man skal granske langt for at opdage i sig selv, hvis man vil skrive et glødende kærlighedsbrev til sin elskede.