Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Jazz i Danmark 1950-2010
af Ole Harsløv & Finn Slumstrup

Ole Harsløv & Finn Slumstrup
Jazz i Danmark 1950-2010
625 sider
Politikens Forlag

Lad os bruge en kliché; det er er simpelthen Jazz-bøgernes mor. Ikke fordi den er perfekt, der er flere ting, man kan dykke ned i som værende misvisende eller mangelfyldt, men lad os lade det blive ved det. For jazz er jazz, og det hænger altid lidt her og der. Resultatet af Ole Harsløvs og Finn Slumstrups store arbejde er ét leksikon, en roman, en dokumentar, en skildring af livet med jazz i vort dronningerige gennem de seneste tres år. Det er helt utroligt, hvad denne bog indeholder af viden om og indsigt i jazz og den betydning, musikken og dens kunstnere har haft for dansk ånds- og kulturliv.
Arosia, Buki-Yamaz, Ole Molins Kvartet på tagskægget, siger det dig noget. Og Erik Moseholm. Foruden naturligvis Montmartre, Palle Mikkelborg, Svend Asmussen, Jørgen Emborg, Cecil Taylor, Bo Stief, Stan Getz og Oscar Pettiford. Vi kunne blive ved, og det gør bogen så sandelig også. De er der allesammen foruden MM, Jens Jørn Gjedsted, Ole Kock Hansen og Jan Persson, bogens altdominerende fotograf. Vi mindes glade jazz-tider, bedre kan vi ikke få det, og når vi samtidig oplever, hvordan der er kælet jazz-blues-agtigt for opsætning af de sort-hvide billede i autensitetens tegn, så må vi overgive os og kalde værket for en stor bog.

Der er tidligere i andre bøger skrevet om de første årtier af jazzens periode, ret intenst endda, men vi har ikke ført set, at den seneste menneskalders jazz og folkene omkring den er beskrevet så udførligt som i denne bog. Det er flot, omend man kan indvende, at særligt det seneste årti og de brydninger i jazzen, der finder sted her kunne have været beskrevet endnu mere udførligt.

De forskellige kapitler i bogen om hvert årti er skrevet af forskellige jazzkoryfæer. De vægter naturligvis forskelligt, og der er på billedsiden et par bommerter undervejs; en skævert, som det sig hør og bør i jazz. Det kunne man godt gå lidt kritisk til, men hvorfor skulle man egentlig det, for jazz er jazz, og ligesom i bluesen fyrer man en skæv af, hvor det lige passer ind, og der er ingen tvivl om, at det her bliver en af de bøger, man har stående, når man skal bevare et opslagsværk ud i fremtiden.

Fordi den er både detaljeret og kærlig på samme tid, kærlig mod den tidsånd der var i de forskellige årtier, som de respektive forfattere dykker ned i, og stor, kraftig og volumniøs og med et kæmperegister bagi, som i sig selv er imponerende og inspirativ læsning.